Toyota kalder 533.000 biler tilbage

Den er gal med styretøjet i en stor del af Toyotas populære pickup-trucks i USA, som derfor kaldes ind til et ekstra eftersyn.

Toyota er berømt for sin effektivitet og bilerne for deres holdbarhed, men den er alligevel ikke helt god med alle modeller: Ifølge de internationale nyhedsbreauer har den japanske bilfabrik indkaldt over en halv million biler i USA til ekstra eftersyn.

Der er tilsyneladende fejhl på styretøjet i de popuære modeller Sequoia og Tundra - den første er en såkaldt SUV, den anden en pickup. Begge modeller er fremstillet på fabrikker i USA.

Toyota, der ser ud til at overhale GM som verdens største bilproducent i 2006, handles fredag svagt lavere på børsen i Tokyo.