Tordenkilen

Mercedes CL 500 er en ultimativ luksus-coupé, spækket med elektroniske sikkerhedsforanstaltninger og bekvemmeligheder som massage i sædet.

CL er specielt design med en ubrudt linie fra forrude til bagrude. Vinduesåbningen, der ikke brydes af en B-stolpe, er med til at give bilen samme coupé-udtryk som Mercedes’ coupé, 220 S, fra 1956. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Dam Kristensen
Et teknologisk mesterværk kalder Mercedes selv deres nyeste coupémodel, CL.

Ingeniørerne fra Stuttgart har noget at have det i, selv om teknologien lige kræver et nærstudium af visse afsnit i instruktionsbogen. Eller også siger den lidt tøvende tilvænning til CL’erens mange sikkerhedsanordninger og behageligheder mere om denne testkørers tekniske snilde end om sværhedsgraden af betjeningen.

Jeg vælger dog at konkludere, at det er en blanding af de to faktorer. Der var ikke trillet mange meter i den lydsvage kæmpe, før jeg besluttede at trille ind på en rasteplads og hive den 514 sider tykke instruktionsbog frem fra bagagerummet for lige at blive helt klar over, hvordan for eksempel den runde knop - Command Controller’en - der ligger perfekt i højrehånden for enden af midterarmlænet, skal bruges.

Vanskeligt er det dog ikke. Når man lige har fundet ud af hvordan. I virkeligheden er betjeningen meget intuitiv og enkel, men pokker skulle da stå i at koncentrere opmærksomheden om at rode rundt med controller’en og så i en bil til 2,8 mio. kroner risikere at bøffe op bag i en forankørende.

Kraft og komfort
Når først der er brugt lidt tid på at lære de utallige funktioner at kende, er jeg på hjemmebane i den komfortable og meget stilrene coupé med den magtfulde 5,5 liters V8-motor. Og ikke til at rive ud af igen.

Ingen kan som Mercedes præstere komfort med en sådan selvfølgelighed og overlegenhed. Alene de airconditionerede aktive læderstole er et kapitel for sig: Når man drejer på rattet, pumpes der luft i polstringen i modsatte side, så man holdes fast i sædet. Bed sæderne massere din plagede ryg - vælg selv hastighed og intensitet, grib let om det delvist læderbeklædte, delvist træbeklædte rat med stjernen i midten, klik gearvælgeren på rattet i »D«. Den syvtrins 7G tronic automatgearkasse med paler bag rattet til manuelt skifte, hvis der skal leges - og det er nærmest overflødigt - er klar til at adlyde dit mindste vink.

På umærkelig og behagelig vis. På flere tidspunkter i løbet af testugen var jeg ikke klar over, hvilket gear jeg kørte i på et givent tidspunkt. Blot kunne jeg konstatere, at det til enhver tid var det rette.

V8-motoren er næppe hørbar, men særdeles magtfuld. De 388 heste under den Suzuki Swift-lange kølerhjelm er klar til at rykke ud af stalden, uanset om de blot skal brumme afsted med beskedne 1.500 omdrejninger, eller om de drives frem med et afdæmpet brøl og 5.000 omdrejninger. På 5,4 sekunder er den to ton tunge limousine oppe på 100 km/t, og kun en elektronisk begrænser forhindrer den i at fare et pænt stykke hinsides de 250.

Affjedringen er blød som smør på en varm sommerdag, og CLeren duver over de mindste ujævnheder med en suveræn elegance, der bør gøre enhver amerikaner-flyder og Citroën C6 misundelige.

Über-teknik
Den aktive sikkerhed er i højsædet i Mercedes CL.

Presafe Brake-systemet, der er en del af den aktive fartpilot - disctronic plus-ekstraudstyr til 42.000 kroner - bremser automatisk bilen, hvis radaren vurderer, at der er optræk til kollision. Systemet kommunikerer med airbags, sæder, hovedstøtter og sikkerhedsseler, der gør klar til at beskytte passagerne, og med sideruder og soltag, der farer i.

Fartpiloten fungerer til næsten perfektion. Helt udramatisk. Jeg formåede at køre lange strækninger på alle slags veje med disctronic’en slået til uden at berøre bremse eller speeder en eneste gang.

En minimum- og hastighedsafhængig distance til forankørende kodes ind plus en ønsket maks-hastighed, og vi triller. Da bilen første gang selv bremser ned bag den forankørende, der standser for rødt lys, er det med min meget beredte spejder-højrefod millimeter over bremsepedalen. Men Mercedes’en klarer det uden min fod. Blidt og meget limousine-agtigt.

Den sætter også selv i gang, da den forankørende triller videre ved grønt lys.

I sandhed mageløst og et gevaldigt plus for sikkerheden.

Det eneste, der kan snyde elektronikken, er en langsomt kørende knallert eller en cykel med anhænger i højre side af en cykelsti-løs vej - de bliver i korte øjeblikke forvekslet med noget bredere, indtil jeg på rattet korrigerer ganske let til venstre.

Overlegen
Når alt kommer til alt, er summen af det isenkram, der er proppet i CLeren, meget innovativt, som det hedder på nudansk. Godt for sikkerheden og meget behageligt for personerne i bilen. Og forhåbentlig teknologi der med tiden kommer bilister i knap så dyre biler til gavn.

Det ændrer dog ikke ved, at når en stor del af glæderne skal styres med Command Controller’en - musen eller joystick’et, om man vil - via en menu på skærmen, så fjernes opmærksomheden fra vejbanen. Hvor opfindsomt det end måtte være, er skærmen på instrumentbordet ikke computerskærmen på skrivebordet - sidstnævnte står stille, CL’eren kan køre ganske hurtigt, samtidig med at du styrer massagen i sæderne, ringer til moster eller taster en adresse ind på det velfungerende navigationsanlæg.

Den slags betjening i en bil er en ulykke, der venter på at ske, og burde på linie med håndholdt talen i mobiltelefon være forbudt.

Husker du som den lykkelige ejer af en CL 500 imidlertid at indstille det hele, inden du kører hjemmefra, eller allerhelst overlader betjeningen til forsædepassageren, får du et fantastisk køretøj, der ikke er en fuldblods sportsvogn, som Mercedes selv vil gøre deres CL til, men derimod en anderledes coupé, som er konkurrenterne overlegen udi kunsten at levere komfort, kraftoverskud og prestige i en særlig indpakning.