Topvirksomheder går efter gode netværkere

Et godt hoved gør det ikke alene, hvis jobbet skal i hus. Netværk betyder mere og mere, men kan ende som en demokratisk udfordring, advarer ekspert.

Mads Sperling Larsen, der er Corporate Finance medarbejder hos Handelsbanken Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Netværk, netværk, netværk. Efterhånden kan det synes umuligt at entrere arbejdsmarkedets forjættede land, medmindre man spiller tennis med afdelingslederen, sidder i VL-gruppe med direktøren eller har studeret med den halve HR-afdeling.

Tal fra Danmarks Statistik viser da også, at hver tredje dansker, der fik nyt job det seneste år, hev stillingen i land gennem deres netværk. Tendensen er tydeligst blandt de unge, hvor 43 pct. fik et nyt job ad den vej. Men netværk er ikke bare en kort vej til drømmejobbet, en god næse for netværk er også eftertragtet i erhvervslivet, når stillingen er i hus. Den erkendelse er man kommet til i talentnetværket Nova 100, der med en række af Nordens allerstørste virksomheder i ryggen søger efter de gode relationsskabere. De gode netværkere sættes i høj kurs ud fra devisen, at kompetente mennesker kender kompetente mennesker.»Vi slår allermest på, at vi er et netværk. Vi vurderer de studerende på akademiske resultater, erhvervserfaring og en emotionel faktor, hvor vi vurderer sociale kompetencer, ydmyghed og modenhed. Vi siger tit nej til ansøgere, der har et højt snit, hvis ikke de er gode netværkere, og ikke har en ydmyg indstilling over for eget og andres talent,« siger Christian Korshøj Pedersen, der er talent manager i Nova 100.

Erhvervslivet til have netværkere

Det er sket for mange medarbejdere, at chefen har prikket på skulderen og spurgt, »om man ikke lige kender nogen.« Det er en god og effektiv måde at finde nye medarbejdere på, og metoden skubber fortidens massekommunikation mere og mere i baggrunden. Men det er ikke slut med at netværke, når blækket på ansættelseskontrakten er tørt. Det er mantraet hos flere af de store virksomheder, der har indgået partnerskaber med Nova 100.

»Vi har brug for nogen, der er akademisk stærke. Men vi har også brug for nogen som er relationsbyggere,« siger Peter Rasmussen, der er rekrutteringsansvarlig i Telenors People & Communication-division: »Man kan ikke skabe resultater uden relationer. Det er en team indsats. Hvis ikke man kan få folk med sig, så kan man som medarbejder eller leder ikke få succes.« Konceptet, som Nova100 bygger på, er en blanding af headhunting og networking. De studerende møder ligesindede og -stillede, mens partnervirksomhederne får adgang til en talentmasse, der er blevet førstegangssorteret, og som gennem Nova 100 har et netværk af andre dygtige og ambitiøse unge. Den pakke er man meget interesseret i hos Nordea.»Det er vigtigt, at vores ansatte har et godt netværk, og det er langt hen ad vejen også det, vi køber af Nova 100. Gode mennesker kender gode mennesker, så ved at tage dem ind, spreder det sig som ringe i vandet, at Nordea er et attraktivt sted at arbejde. Vi ansætter selvfølgelig også mennesker, der ikke er i netværket, men det Nova 100 sælger er screeningen, så vi får et mere kvalificeret udvalg. Det er klart, at det er en fordel,« siger Nina Worsøe, der er employer brand manager hos Nordea, der også lægger vægt på, at virksomhederne kan kigge de unge igennem på et tidligt tidspunkt:»Vi vil gerne påvirke vores studerende, så de søger vores graduate program. Vi kan se, at de allerede har valgt hvilke virksomheder, de gerne vil arbejde for, inden de er færdige med studiet. Hvis vi starter tidligt, så har vi en større chance for, at de vælger Nordea.«

Det er den selv samme talentmasse, som man er interesseret i ved en anden af partnerselskaberne, Arla Foods. Det er nemlig væsentligt lettere at målrette kommunikationen mod talenterne gennem Nova100 end gennem traditionelle medier, forklarer Laila Agerholm, der er Senior HR-konsulent i Arla Foods.

»Nova 100-talenter er en interessant målgruppe. De har et højt fagligt niveau, et godt netværk og fokus på karrieren. Det er adgangen til den slags medarbejdere, som gør netværk som Nova interessant. Vi får direkte adgang til nogle målgrupper, som ellers kræver meget kommunikation at ramme.«

Hjælp til selvhjælp

Nova100 er et kommercialiseret netværk for talentfulde universitetsstuderende. Grundfos, Arla, TDC, Nordea, L’oréal og flere andre, store selskaber er partnerselskaber. Det betyder kort sagt, at de unge i talentnetværket kommer ud til virksomhederne og deltager i projekter og arrangementer, som kan være alt lige fra produktudvikling til professionel speed-dating, mens partnerselskaberne i samme ombæring kan kigge efter kommende medarbejdere.

»Man siger, at en fejlansættelse koster en årsløn, og det er svært at få fat på de bedste, selv om der er mange af dem derude. Virksomhederne skal være opmærksomme på deres brand for at tiltrække cremen af dansk ungdom. På trods af finanskrisen er der stadig mangel på talent,« siger Christian Korshøj Pedersen. Ud over talentnetværket faciliterer Nova 100 også netværksbaseret rekrutering, som udelukkende baserer sig på personlige anbefalinger fra såkaldte agenter, der er valgt ud fra deres store netværk. På den måde er virksomhederne i stand til at nå nogle unikke kandidater, som ellers kan være svære at nå.

»De dygtigste agenter er drevet af at ville hjælpe andre i deres netværk, fordi de ved, at netværk handler om at hjælpe andre,« siger Christian Korshøj Pedersen.

En demokratisk udfordring

Netværk har altid været der. Folkeskole-venner, familie og kollegaer er alle en del af et netværk, men også mere klassiske netværk har eksisteret længe – tag bare frimurelogen Lions Club eller hvis man skal være grov Hells Angels og indvandrerbanderne. Men specielt karrierenetværk og de ansættelsesmæssige fordele, det giver at være en del af dem, vinder frem. Lektor Klaus Kjøller fra Københavns Universitet, der har skrevet bogen »Netværk på godt og ondt,« ser ikke noget skidt i netværk som sådan, men advarer om, at det kan blive en demokratisk udfordring at få alle med, hvis netværkstankegangen griber om sig.

»Det er meget vigtigt, at man italesætter skyggesiden, og det er uligheden. Hvis man er dygtig, så er det let at komme ind i et netværk, men de vil jo ikke have taberne med. Derfor er det et demokratisk lighedsprojekt, at man indretter systemet, så det giver gode konkurrencemuligheder for netværk,« siger Klaus Kjøller: »Jeg mener, at der er alt for lidt undervisning i at danne netværk, for det eneste middel imod netværk, det er at danne et netværk selv. Man har dem i ethvert samfund, men udfordringen er at hjælpe dem, der ikke har talentet til at begå sig i disse netværk.« At undervisning i netværk godt kunne komme på skoleskemaet er Christian Korshøj Pedersen enig i.»Jeg synes, det er vigtigt, at man stiller krav. Jeg synes godt, man kunne professionalisere det og italesætte det, så flere kan se værdien i at åbne sin horisont gennem sociale relationer. I Sverige, hvor vi er lidt større, er Nova 100 ude på gymnasierne og fortælle om netværk. Ikke fordi vi skal brande os, men fordi vi mener, vi har et socialt ansvar for at vise, at et meget stort antal job besættes gennem netværk.«