Topstyring må ikke føre til handlingslammelse

Krisen har ført til øget topstyring, men øget kontrol og styring må ikke føre til, at mellemlederne gemmer sig og undlader at træde i karakter.

Et ledelsesrum er ikke noget, man automatisk får, det er noget, man selv skal være med til at skabe, skriver Vibeke Skytte fra Lederne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Hedegaard

Noget af det, de fleste ledere sætter stor pris på, og som er meget motiverende for deres ledergerning, er, at de har et tilstrækkeligt ledelsesrum til at træffe beslutninger og agere i. Omvendt er det lige så demotiverende og irriterende for lederne at stå over for en medarbejder eller en samarbejdspartner, hvor de ikke kan handle eller give et svar, fordi de er hæmmet af, at selv ganske ubetydelige beslutninger skal godkendes af topledelsen.

Med jævne mellemrum hører vi i Ledernes ledelsesrådgivning fra mellemledere, der befinder sig i sidstnævnte situation, og som føler sig låst fast og handlingslammede.

Frustrede mellemledere

Helt konkret talte jeg for nogen tid siden med en leder, som var meget frustreret over sin situation. Han havde svært ved at acceptere tingenes tilstand, nemlig at topledelsen skulle ind over alt for mange beslutninger, som egentlig bare var normal drift.

Han var godt klar over, at krisen havde medført en øget topstyring, hvilket for ham at se var fair nok, men han var frustreret over den måde, som den øgede topstyring forplantede sig hos hans lederkolleger. Beslutninger blev trukket i langdrag, og handlekraften hos de enkelte ledere var blevet alt for svag. Han havde alt for mange gange oplevet, at kolleger forholdt sig passivt i det daglige samarbejde med udmeldinger som: ”Har du fået det godkendt i direktionen?” eller ”Det kan jeg ikke forholde mig til, det er en direktionsbeslutning.”

Det er korrekt, at krisen har medført en øget topstyring. En undersøgelse, som Lederne offentliggjorde i januar i år baseret på svar fra 1.037 privatansatte ledere, viste, at flere end seks ud af ti ledere vurderer, at beslutningerne i virksomhederne, som en konsekvens af krisen, er blevet mere topstyret.

Jeg er slet ikke i tvivl om – og det tror jeg heller ikke, ledere generelt er – at når der er krise, så er en topledelse nødt til at træde i karakter og centralisere beslutningerne. Beslutninger, der vedrører hele eller store dele af virksomheden, og komplicerede beslutninger skal i krisetider træffes på toplederniveau.

Pligt til ledelse

For medarbejdere og mellemlederne betyder øget topstyring mere kontrol, mere hierarki og mindre involvering – og for nogens vedkommende måske også lidt mindre motivation til opgaverne, som man selvfølgelig må acceptere.

Men selv om man er presset, må man som leder ikke glemme, at uagtet øget topstyring har man stadig pligten til at agere, pligten til at uddelegere, pligten til handle – og pligten til at træde i karakter. Man har, kort og godt, pligt til ledelse.

Hvad angår den daglige drift, er det som regel ikke topledelsens ønske, at der skal være en meget stram topstyring, og derfor bør man som leder være opmærksom på, om man selv er med til at italesætte og skabe en topstyring, som i virkeligheden slet ikke eksisterer. Måske har lederen faktisk mulighed for at handle, men påtager sig ikke ledelsesretten eller handlekraften. Og dét at forholde sig passiv og lade topledelsen træffe alle væsentlige beslutninger, kan hurtigt blive en sovepude for den enkelte leder.

Et ledelsesrum er ikke noget, man automatisk får, det er noget, man selv skal være med til at skabe.

Undgå at "græde i kor"

Det er selvfølgelig ikke optimalt, når en leder oplever ikke at have den fornødne handlekraft, og dermed ikke kan agere i sin rolle som leder. Det kan der være mange gode grunde til. Men i de tilfælde, hvor lederen ikke selv tager initiativ til at bane vejen til bedre muligheder for nødvendig indflydelse og dermed god ledelse, vil jeg ikke ”græde i kor”.

I stedet vil jeg kun sige, at det er nu, lederen skal tage fat og byde ind med handlekraft og vise, at hun vil ledelse – alene, i samspil med lederkollegerne og i tråd med topledelsen.