Den 24. maj er en historisk dag. Ikke kun for Haldor Topsøe, der på denne dag fylder 100 år, og for virksomheden, der på 73. år bærer hans navn.

Det er også en historisk dag i dansk erhvervshistorie. Så langt de erhvervshistoriske arkiver og optegnelser rækker, er der ikke andre danske erhvervsledere, som har været aktive i deres virksomhed i en alder af 100 år.

»Jeg kender ikke noget fortilfælde. Det her er en unik historie i Danmark for en virksomhed af den størrelse, og det er det formentlig også internationalt,« siger virksomhedshistorikeren Martin Jes Iversen, Copenhagen Business School.

Men Haldor Topsøe skiller sig også ud på andre måder. Der er ikke mange andre erhvervsledere, man kan karakterisere med så forskellige ord som forsker, forretningsmand, samfundsengageret, verdensorienteret, idealist og humanist.

Haldor Topsøe vægrer sig imidlertid, da Berlingske forsøger at sætte prædikatet »humanist« på den snart 100-årige erhvervsleder, da vi møder ham til et eksklusivt interview i anledning af den forestående fødselsdag.

Det ligger ellers lige for, hvis man skal forsøge at sammenfatte summen af hans tanker og gøren og laden gennem et helt århundrede. Det er kommet til udtryk på talrige måder og gennemsyrer både virksomheden og stifteren selv. Eksempelvis grundlagde han sin virksomhed med den tanke at skabe en virksomhed, som kunne bidrage til en bedre verden. Men Haldor Topsøe stopper op ved karakteristikken »humanist«.

»Det tør jeg ikke sige, at jeg er,« siger Haldor Topsøe. Hvorfor ikke?

»For at sige det på rigtig godt gammeldags dansk, så ønsker jeg ikke at forhæve mig selv. Hvis man går rundt og føler sig som humanist, så forhæver man jo sig selv, og det duer ikke,« siger Haldor Topsøe.

Ingen selvforherligelse

Svaret siger meget om Haldor Topsøe. Det er ikke kun udtryk for beskedenhed, men det repræsenterer også hans synspunkt om, at man ikke skal skilte med det gode, man gør. Eksempelvis at Haldor Topsøe og hans nu afdøde kone, Inger, har gjort meget for at hjælpe gadebørn i tredjeverdenslande.

»Enhver skiltning vil være at forherlige sig,« som han siger.

Det synspunkt er der ikke mange gratis reklamekroner i. Men det kan vel siges at være ægte samfundsansvar eller corporate social responsibility, som tankegangen er blevet døbt mange år efter, at Haldor Topsøe begyndte at praktisere det.

Haldor Topsøe tager imod Berlingske på en usædvanlig smuk forårsdag i begyndelsen af maj. Af praktiske årsager er interviewet henlagt til privaten på det tidligere kongelige lystslot »Frydenlund« nær Vedbæk, som i 1770erne var fristed for dronning Caroline Mathilde og hendes elsker, kongens livlæge Struensee. Her i idylliske omgivelser bor Haldor Topsøe omgivet af børn, børnebørn og oldebørn i en mini-landsby omkranset af frugtplantage til alle sider.

Fra den solrige stue er der udsigt til blomstrende magnoliatræer og en stor plæne omkranset af høje lindetræer. Midt på plænen er en håndfuld telte med plads til 2.000 gæster ved at blive rejst i anledning af de forestående fødselsdagsarrangementer.

Haldor Topsøe er først for nylig blevet indviet i fødselsdagsplanerne, og havde det været op til ham, var det formentlig kommet til at gå mere stille af sig.

»Alt det bare for mig,« lød hans reaktion, da de involverede fra familien og virksomheden i sidste uge præsenterede planerne for ham.

Ind over beslutningerne

Haldor Topsøe er ellers normalt involveret i alle større beslutninger, selvsagt ikke mindst dem, der berører ham selv. Det giver sig selv, når man er stifter, hovedaktionær og stadigt dagligt aktiv i virksomheden på ledelses-niveau.

Den høje alder til trods bestrider Haldor Topsøe posten som bestyrelsesformand, ligesom han også er medlem af direktionen. Han møder som regel på kontoret i hoved-sædet i Ravnholm nær Kgs. Lyngby ved 10-tiden og slutter først arbejdsdagen, når klokken nærmer sig 17.

Han rejser også stadig jævnligt til udlandet, hvor virksomheden henter over 95 pct. af sin omsætning. Ja, faktisk havde han planer om en forretningsrejse til Bangladesh her i maj, men hans rejseplaner blev stoppet af den forestående fødselsdagsfejring.

Haldor Topsøe grundlagde i 1940 den kemiske ingeniørvirksomhed Haldor Topsøe A/S med den tanke at skabe en virksomhed, som kunne bidrage til en bedre verden. For ifølge Haldor Topsøe har erhvervslivet »ingen mening i sig selv, hvis ikke det gør det bedre for befolkning og for fattige lande«.

»Humaniora er endemålet for al videnskab og for alle aktiviteter. Deri ligger også, at alle vi, der har at gøre med handel og industri, på en eller anden måde må huske på, at det skal være noget, som er godt for mennesket,« siger Haldor Topsøe.

Det er ikke kun synspunkter, han gennem årtier har gjort sig til talsmand for i kronikker og interviews. Det er også ført ud i virkeligheden med mange af de produkter, som Haldor Topsøe gennem årene har udviklet med afsæt i forskning og en bunke patenter. Måske mest tydeligt med Haldor Topsøes katalysatorer til gødningsindustrien, som bygger på en tysk videnskabelig opfindelse fra Haldor Topsøes fødselsår 1913.

Med katalysatorer kan man speede produktionsprocesser op, samtidig med at man bruger mindre energi. Det gør eksempelvis, at man på rentabel vis kan producere store mængder kunstgødning. Det har haft enorm betydning for, at de millioner af mennesker, som verdens befolkning hvert år øges med, har kunnet brødfødes. Og det vil få fortsat betydning, hvis fremskrivningerne af verdens befolkning kommer til at holde stik. Med en fremskrivning ud fra de nuværende fødselsrater vil verdens befolkning runde ni milliarder i 2035, hvilket er to milliarder flere mennnesker end, vi er i dag.

»Der er vel ikke noget mere slående eksempel på, hvad katalyse har gjort. Det har muliggjort, at hundrede af millioner af mennesker har fået nok at spise, fordi de har haft nok kunstgødning. Men der er stadig et langt stykke vej igen,« siger Haldor Topsøe.

I dag fremstilles halvdelen af verdens samlede produktion af kunstgødning med katalysatorer fra Haldor Topsøe.

Kampen mod partikler

Katalysatorer fra Haldor Topsøe bruges også til at fjerne de sundhedsskadelige NOx-gasser fra eksempelvis lastbilers udstødning. Med tiden håber Haldor Topsøe at udvikle en katalysator, som kan fjerne endnu flere af de sundhedsfarlige gasser og partikler.

»Man har fundet ud af, at menneskekroppen kan tolerere partikler op til en vis mængde. Men de mængder, man finder hos mennesker i storbyer i Kina og andre steder, er mange gange større end, hvad man kan tolerere. Det er rystende tal. Det er nu sådan, at i alle de store byer i Kina kan man næsten ikke bevæge sig uden for uden gasmaske. Derfor er den kinesiske regering nødt til at gøre noget ved det, og her kan vi komme med løsninger. Vi håber, at vi når til en integrereret løsning, hvor man i et og samme produkt både kan fjerne NOx, sod og andre sundhedsfarlige stoffer. På den måde håber vi også, at vi kan bidrage,« siger Haldor Topsøe.

Han svarer modvilligt og også lidt tøvende, da Berlingske udfritter ham om, hvor hans tanker om, at man skal bidrage til verden kommer fra, og hvorfor han grundlagde sin virksomhed med det udgangspunkt.

»Det, du spørger mig om, er: Var jeg skidtvigtig dengang, og er jeg det stadigvæk. For man skal sørme være lidt skidtvigtig for at tro, at sådan et lille bitte foretagende med bare nogle få danske fysikere og kemikere kan bidrage til en bedre verden. Men jeg tror ... Jeg synes, jeg kan tillade mig at tro, at vi har været med til at bidrage på de punkter, jeg nævnte før, og at det betyder noget,« siger Haldor Topsøe.Hvorfor betyder det noget for dig at bidrage til en bedre verden?

»Jeg har svaret,« lyder det skarpt.

Men Haldor Topsøe giver alligevel en flig mere.

»Det er, fordi jeg vil selvfølgelig vældig gerne kunne sige, at det her har vi gjort bedre. Men det er det, jeg siger, at der en hårfin grænse til at være skidtvigtig,« siger Haldor Topsøe.Var det noget, du fik med hjemme fra, at hvis man havde evnerne, så havde man også pligten til at gøre noget?

»Jeg er opdraget med og hørte overhovedet ikke andet end, at »det er din pligt«. Du skal studere ordentligt. Det er din pligt. Jeg blev opdraget med, at jeg skulle føle pligt til at gøre, hvad jeg kunne,« siger Haldor Topsøe.Men fik du også pligten til at gøre noget for andre med dig hjemmefra?

»Det er noget underligt noget ... Min kone og jeg var meget interesserede i at hjælpe gadebørn. Så kan man sige ... det at hjælpe gadebørn, som der er hundreder af millioner af, er det en pligt? Eller er det en glæde, man kan få? Man kan sige, at det er en pligt, for hvordan kan en verden leve med hundreder af millioner af gadebørn. Men så kan man altså også sige, at hvis man er aktiv et sted, hvor man konkret hjælper gadebørnene, bygger skoler og alt sådan noget, så er det jo også i høj grad en glæde,« siger Haldor Topsøe.

Haldor Topsøe og hans nu afdøde kone, Inger, begyndte i sin tid at hjælpe gadebørn et par steder i Rusland og næsten samtidig i Indien et sted, hvor Haldor Topsøe havde været med til at opføre en stor fabrik. Her kunne de arbejde sammen med de lokale, så de vidste, at det gik rigtigt til. Siden blev det til hjælp til gadebørn flere steder i Indien og i Bangladesh ikke mindst.

»Og nu arbejder vi også på at få noget lignende i gang i enten Sydafrika eller i landene syd for Sahara,« siger Haldor Topsøe.

Både Topsøe-familien og virksomheden deltager typisk i lokale aktiviteter, der hjælper børn med at få en grundlæggende skolegang, men er også aktive i uddannelse af lokalt personale til at arbejde på nye industrielle projekter, som virksomheden er involveret i.

»Jeg synes, det nogenlunde er lykkedes, men vi må ikke glemme, at det er enorme summer, der skal til for virkelig at hjælpe. Jeg tror, at vi er nødt til at arbejde mere sammen med nødhjælpsorganisationer. Men det afhænger alt sammen af, om vi tjener så mange penge i virksomheden, at der er penge til gadebørn,« siger Haldor Topsøe.

Et ordentligt menneske

I 1999 udpegede danske ingeniører Haldor Topsøe til århundredets ingeniør. Titlen fik han på grund af sine tekniske bedrifter inden for især katalyse, hvis potentiale han så, da han i studieårene omkring 1920 gik i laboratoriet hos atomfysikeren Niels Bohr. Men Haldor Topsøe blev også hædret, fordi han har husket at være menneske, et ordentligt menneske.

En af Haldor Topsøes og dermed virksomhedens værdier er da også, at virksomheden skal være et godt sted at være – og have været. Og det ser ud til at være mere end en hensigt, for virksomheden har gennem årene haft talrige 25 års og 40 års jubilarer. Og for de flere end 300 forskere, som virksomheden har ansat, betyder det givet meget, at de kan disponere over en stor del af deres arbejdstid til »fri leg« – altså forsknings- idéer, som ingen kender udkommet af før mange år ude i fremtiden.

Internt i virksomheden taler man om Topsøe-ånden. Og i anledning af den forestående 100 års fødselsdag, har man sat ord på.

»Haldor Topsøes passion for videnskab og faste overbevisning om at ville gøre en forskel, har bidraget til at definere de værdier, som har været rettesnor for virksomheden i mere end et halvt århundrede. Haldor Topsøe taler ikke kun om disse værdier. Han lever i overensstemmelse med dem. Det er måske den største arv til os alle,« som der står i det officielle skrift »Celebrating 100 years«.

En idealist

Virksomhedshistorikeren Martin Jes Iversen betegner Haldor Topsøe som en idealist og sammenligner ham med en anden stor skikkelse fra dansk erhvervs- og åndsliv.

»Hos Haldor Topsøe er det ikke noget med at hive en masse profit ud af virksomheden. I virkeligheden er der en tydelig linje tilbage til brygger Jacobsen på Carlsberg, som tænkte i de samme baner: Det skal være produktion på højeste niveau, det skal være udviklingsorienteret og videnskabsbaseret, og samtidig er der et større mål end bare virksomheden. Man kan måske i virkeligheden tale om idealisme. Det, man skaber, er mere end bare for virksomhedens skyld. Hos Haldor Topsøe er det også for videnskabens skyld,« siger Martin Jes Iversen, ph.d. og associeret professor, Center for Virksomhedshistorie ved CBS.

I 2009 fik Haldor Topsøe Storkorset af Dannebrogsordenen, som kun er tildelt ganske få erhvervsfolk, heriblandt Mærsk Mc Kinney-Møller. Som inskription til våbenskjoldet, der hænger på Frederiksborg Slot, valgte Haldor Topsøe ordene philadelphia kai philosophia. Det betyder »kærlighed til næsten og kærlighed til visdom«.

Det er vist Haldor Topsøe i en nøddeskal.