Topsøe-arvinger søgte krisehjælp i Schweiz

For at forberede det svære generationsskifte i Haldor Topsøe fik stifterens fire børn hjælp hos den anerkendte managementskole IMD i Schweiz.

Haldor Topsøes børn og børnebørn fandt sidste år ud af, hvordan de sammen vil drive selskabet videre i samme ånd. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bjørn Larsen

Selv havde Haldor Topsøe i mange år svært ved at sætte ord på, hvad der skulle ske med hans livsværk, når han engang ikke var mere. Og Saipem-koncernens langvarige medejerskab, som Haldor Topsøe først vred sig løs af i 2007, gjorde det ikke nemmere at udstikke kursen.

Derfor tog grundlæggerens fire børn for et par år tilbage sagen i egen hånd og konsulterede den anerkendte managementskole IMD i Schweiz for at få klarhed over, hvilken rolle de selv og deres egne børn skulle spille efter Haldor Topsøes død samt katalysatorkoncernens økonomi, værdier og indflydelse. Resultatet blev et dokument, der skulle tjene som en slags grundlov for familiens tilgang til virksomheden Haldor Topsøe, som faderen havde stiftet i 1940.

Den schweiziske managementskole har mere end 25 års erfaring med at hjælpe familier igennem generationsskifter og både familieejede virksomheder en »rygrad i økonomien«, fordi de skaber arbejdspladser og velstand, men skriver også om de »mørke sider« med konflikter, inkompetence og ekstravagant livsstil som oplagte fælder. På skolens hjemmeside ligger udsagn fra tilfredse kunder, heriblandt afdøde Haldor Topsøe:

»I sandhed fantastisk og utroligt relevant. Endelig en organiseret og velstruktureret tilgang til alle udfordringerne for os som familie og forretningsenhed.«

Giv slip uden straf

»Målet er at opbygge og administrere en kultur, som er fordelagtig for både familie og forretning,« skriver IMD i sit markedsføringsmateriale om det både teoretiske og praktiske arbejde, som skolens rådgivere kan hjælpe familieforetagenderne med.

Her opfordrer managementskolen familiefirmaerne til at tænke på sig selv som et demokrati og spørge sig selv, hvorfor familiemedlemmerne gerne vil fortsætte sammen, hvordan beslutningsprocesserne skal foregå, og hvem der skal være lederne. Også selv om det kan betyde interne opgør:

»I voksende familier vil der uundgåeligt være nogle familiemedlemmer, der ikke deler de samme værdier. Succesfulde familier forstår og accepterer dette og faciliterer deres afgang uden at 'straffe' dem for deres anderledes syn på sagen,« skriver skolen og tilføjer:

»Så vil de, der er tilbage, føle sig stærkere og mere forenede, da de deler samme vision eller 'drøm' for deres egen generation.«

Matroserne i kabyssen

I tilfældet med Haldor Topsøe-»grundloven« udsprang initiativet af anden generation efter grundlæggeren, nemlig de fire børn Henrik Topsøe, Flemming Topsøe, Birgitte Øigaard og Lissen Haugwitz-Hardenberg-Reventlow. Men det stod hurtigt klart, at tredje generation i form af stifterens 10 børnebørn også måtte være med for at sikre det fælles fodslag længere ud i fremtiden. En erkendelse, der tilsyneladende var svær for Haldor Topsøe.

I portrætbogen Haldor Topsøe, som udkommer 24. maj og som Berlingske-journalist Thomas Larsen har skrevet, beskriver sønnen Henrik, hvordan faderen kæmpede med, at virksomheden blev diskuteret uden ham. Han tegner et billede af, at alle matroserne havde lukket sig inde i kabyssen for at diskutere kursen for det skib, hvor han hele sit liv havde været kaptajnen.

Haldor Topsøe endte dog med at tilslutte sig det dokument, som hans børn og børnebørn havde skrevet sammen ved hjælp af rådgiverne fra IMD i Schweiz. En »grundlov« for virksomheden, hvor grundprincippet er, at virksomheden kommer først, hvilket i sidste ende betyder, at familiemedlemmerne henter færre penge ud af selskabet end konkurrenterne gør.

Haldor Topsøe døde anden pinsedag 99 år gammel, blot fire dage inden sin 100 års fødselsdag.