Toplederes kommunikation midt i en krisetid skuffer

Formidling. Når krisen udfordrer virksomhederne, kniber det for top-lederne med deres kommunikationsevner, mener ledere i lagene længere nede. Eksperter påpeger, at klar kommunikation er afgørende i krisetider.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Stolen efter den pensionerede kollega bliver ved med at stå tom, ligesom frugtkurven ikke længere bliver fyldt. Og i salg melder de om stærkt dalende omsætning. Men præcis, hvordan krisen påvirker virksomheden, og hvordan man vil kæmpe sig igennem den, det er toplederne ofte for dårlige til at kommunikere til de ansatte. I hvert fald mener mere end hver tredje privatansatte leder ikke, at deres egne topledere har kommunikeret klart og præcist undervejs, mens deres virksomhed har været ramt af krisen. Det viser en undersøgelse, som Lederne har gennemført blandt flere end 1.000 ledere. Selv om knap hver anden leder oplever, at toplederne har været klare i mælet, vækker det bekymring hos Lederne, at så mange har den modsatte opfattelse.

»Topledelsen har altid ansvaret for intern og ekstern kommunikation, men behovet stiger i krisetid, hvor der ofte skal træffes hurtige og svære beslutninger. De beslutninger skal ofte gennemføres af en leder, så når en tredjedel mener, at det er uklart, overlader man det selv til lederne at gætte, hvad det egentlig er, direktøren siger. Der er risiko for, at de gætter forkert, og at virksomheden kommer på slingrekurs. Det er den værste situation, en virksomhed kan komme i,« siger ledelsesrådgiver Niels Henriksen, Lederne.

Vil have ren besked

For lektor og ph.d. Henrik Merkelsen, Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier på CBS, er det ingenlunde overraskende, at utilfredsheden med kommunikationen generelt er stor under krisen, ganske enkelt fordi informationsbehovet stiger, samtidig med at vilkårene for at tilvejebringe de relevante informationer forringes.

»Problemet, der ofte opstår, er, at de ansvarlige - ikke for krisen, men over for nogen - kan mærke, at dem, de er ansvarlige over for, gerne vil have ren besked. Men topledelsen kan sjældent overskue krisens fulde omfang, så selve krisen indebærer, at der opstår et kommunikationsvakuum,« siger han.

Ifølge ham er en klassisk fælde for toplederne, at de gerne vil vente med at komme med udmeldinger, til de ved lidt mere om den situation, virksomheden står i og markedets udvikling. Men medarbejdere og interessenter bliver bare mere og mere utrygge i takt med, at de ikke får dækket deres informationsbehov.

»Så begynder de at gætte selv, eller der opstår rygter, for vi har brug for forklaringer på, hvad der skal ske i fremtiden. Får vi ikke dem fra vores almindelige autoriteter, begynder vi at lytte til, hvad andre har at sige,« fortæller Henrik Merkelsen.

Forskellige historier at fortælle

Ud over at medarbejderne vil være næsten umættelige efter oplysninger i krisetid, vil topledelsen i store virksomheder ofte også have det problem, at de skal kommunikere til flere målgrupper, fortæller Timme Bisgaard Munk, kommunikationsekspert og redaktør af det førende debatforum blandt kommunikatører i Danmark - hjemmesiden Kommunikationsforum.dk.

»Udfordringen er, at man måske til investorerne skal fortælle, at det går helt vildt godt, mens medarbejderne får at vide, at de skal fyre 400,« siger redaktøren, som i øvrigt mener, at den største kommunikative synd begår de ledere, der indtager en offerrolle og skyder skylden for virksomhedens vanskeligheder på medarbejderne, markedet og finanskrisen.

»Det virker måske som et quick fix, fordi ledelsen så kan sige, at den ikke bærer skylden. Men det skaber utroværdighed, at ledelsen ikke har selverkendelse til at tage ansvaret på sig - for god ledelse er, at du har ansvaret for at gøre en forskel i både gode og dårlige tider,« siger han. Kun hver fjerde leder har tillid til, at topcheferne vil klare kommunikationen bedre, hvis krisen atter tager til i styrke. Skal flere gøre det bedre, anbefaler Lederne, at topcheferne tester deres budskaber på lederne før de deles med de øvrige ansatte.

»Spørg, hvordan de tror, at budskaberne vil blive modtaget af deres medarbejdere, så man for sikret, at budskaberne passer ind i virksomheden, og så lederne tager medejerskab for kommunikationen,« siger Niels Henriksen fra Lederne.