En årsløn på otte-ni millioner kroner var ikke nok, da det delvist statsejede Københavns Lufthavne i 2007 var på jagt efter en ny topchef. Bestyrelsen havde fundet frem til Brian Petersen, som på det tidspunkt boede med sin familie i Guangzhou i Sydkina, hvor han arbejdede for den amerikanske gigant Proctor & Gamble.

Set med Brian Petersens øjne var lønnen ikke tilstrækkelig på grund af den høje skat i Danmark. Det nettobeløb, som var tilbage af den tilbudte milliongage efter skat, var simpelthen ikke stort nok til at lokke ham til at rykke sig. Her var det så, at bestyrelsen kom i tanke om forskerskatteordningen.

Se også: Årtiets mest vellønnede topbosser

Ordningen blev oprindelig etableret for at lokke udenlandske eksperter og nøglemedarbejdere til Danmark. Ordningen indebærer en brutto-beskatning, som de fleste danskere kun kan drømme om. Bare 25 pct. plus arbejdsmarkedsbidrag slipper man med i tre år. Ordningen kan herefter udvides med endnu to år på 33 pct. skattebetaling, hvorefter nøglemedarbejderen skal betale normal dansk topskat, hvis vedkommende ønsker at blive i Danmark.

Forskerskatteordningen var det, der fik Brian Petersen til at træffe sin beslutning om at vende hjem til kongeriget efter 21 år i udlandet. Så han begyndte i sit nye job i Københavns Lufthavne, hvor han afløste den mangeårige administrerende direktør, Niels Boserup, i sommeren 2007.

Besparelsen for Brian Petersen og hans familie var da også til at få øje på. Alene i andet halvår af 2007, hvor han tjente knap fem mio. kr., sparede han brutto op mod halvanden mio. kr. i forhold til, hvis han havde været beskattet efter normale danske forhold. Fra besparelsen skal dog trækkes personlige fradrag, som han ikke har nogen af under forskerskatteordningen. Men besparelsen var alligevel til at tage at føle på.

»I de mange år jeg har arbejdet for Proctor & Gamble forskellige steder i udlandet, har jeg været vant til at blive aflønnet efter et netto-princip i forhold til skat. Ordningen i Proctor & Gamble var sådan, at medarbejderne fik nogenlunde den samme løn, uanset hvor de var ansat i verden. Virksomheden klarede skattebetalingen. Med det høje danske skatteniveau var det simpelthen for dyrt for mig og min familie at sige jatak til jobbet i Københavns Lufthavne og flytte hjem. Men forskerskatteordningen har betydet, at der har været fornuft i at flytte rent økonomisk. Ordningen har været med til at finansiere etableringsomkostninger som køb af hus og bil til min kone,« siger Brian Petersen.

De næste to år, hvor Brian Petersen var på fuld løn i Københavns Lufthavne, tjente han årligt lige omkring ni mio. kr., hvilket sparede ham for over fem mio. kr. Igen er der tale om en bruttobesparelse, idet der ikke er regnet med de personlige fradrag, som Brian Petersen ville have haft under normal dansk beskatning, men der er næppe tvivl om, at forskerskatteordningen er vældig attraktiv.

Hver femte er dansker

Brian Petersen er bare en af de stadig flere udlandsdanskere, som benytter sig af forskerordningen, når de flytter hjem. Professor Jan Rose Skaksen fra Copenhagen Business School har for nylig regnet sig frem til, at hver femte af de personer, der betaler den lave forskerskat, er danskere. Flere topchefer i store danske virksomheder har da også fået øjnene op for de privatøkonomiske muligheder i forskerskatteordningen.

Se også:  Det fik bankcheferne i lønningsposen i 2009

Det gælder eksempelvis Lundbecks topchef, Ulf Arne Wiinberg, som i sommeren 2008 forlod et topjob i den amerikanske medicinalgigant Wyeth efter mange års ophold i udlandet for at sætte sig i chefstolen hos Lundbeck med skatterabat fra forskerskatteordningen.

Ligesom Brian Petersen modtager Ulf Arne Wiinberg, som trods det svenske navn har dansk pas, en klækkelig løn fra medicinalvirksomheden. Ti mio. kr. blev det til i 2009, hvor hans skatterabat løb op mod tre mio. kr., når man ser bort fra de personlige fradrag, han ville have under en normal dansk skatteordning.

I 2008, hvor han tiltrådte midt på året, fik han knap 14 mio. kr., herunder et on-off fee i forbindelse med udnævnelsen. Også GN Store Nords to tidligere hollandske topchefer, Michel van der Wallen og Antonius Bouten, som hver var administrerende direktør i GN i et par år, var ansat under forskerordningen, indtil de vendte hjem til Holland igen.

Begge var højtbetalte med årslønninger op til 11 mio. kr.

Attraktiv ordning

Nordmanden Per Wold-Olsen er både bestyrelsesformand for Lundbeck og GN Store Nord, som begge anvender ordningen for topchefen.

»Vi kommer ikke udenom, at det er en udfordring for os og andre danske virksomheder at tiltrække og fastholde globale topledere på grund af det høje skattetryk. Den mulighed, den danske skatteordning giver, er attraktiv og en vigtig fordel for globale virksomheder, der har base i Danmark,« forklarer Per Wold-Olsen, som selv har klaret sine skattemæssige udfordrdinger ved at bosætte sig på Malta, hvor skatteklimaet er mildere end i Skandinavien.

»Skatteordningen har til formål at tiltrække forskere og nøglemedarbejdere til Danmark, og den mulighed bruger vi, når vi kan. Det var også tilfældet, da vi skulle ansætte Ulf. Ulf kom til Danmark og Lundbeck, efter at han havde boet og arbejdet i USA i mere end ti år. Det er en stor beslutning og har mange konsekvenser at flytte til et andet land, og skatteordningen var en vigtig brik i puslespillet for at kunne tilbyde en samlet pakke, der var attraktiv, siger Per Wold Olsen.

Læs mere i Berlingske Business Søndag