Hver uge en ny fyring. Topcheferne i landets største virksomheder ryger ud i et langt hurtigere tempo end tidligere. For cheferne gælder det om at gøre sig klart, at når fyresedlen kommer, så skifter bestyrelsen for virksomheden pludselig rolle.

Fra at være den klare og tillidsfulde samarbejdspartner bliver bestyrelsen pludselig en modstander. Bestyrelsen har sin version af, hvorfor fyringen er kommet, og den vil den for alt i verden have fortalt til omverdenen. Derfor er det vigtigt, at topchefer ved en afskedigelse lige trækker vejret dybt, tænker sig om en halv time og derefter står klar til at fortælle sin version af sagen.

fri af fyring

Sådan lyder det fra Anders Heide, der har sit eget firma og blandt andet lever af at rådgive direktører om, hvordan de håndterer en afskedigelse. Han bliver delvist bakket op af, Henrik Enegaard Skaanderup, der har skrevet en bog om emnet, og ligeledes giver gode råd til lederne i erhvervslivet.

Anders Heide laver i øjeblikket oplæg sammen med tidligere departementschef Peter Loft om fyrede topchefer, der ryger på alverdens forsider.

»Når en topchef bliver afskediget, er det vedkommendes omdømme, der står på spil. Man er nødt til at lave en strategi for, hvordan man griber det an. Bestyrelsen, som fyrede en, går fra at være ens medspiller og til at være en modspiller. Det er ubehageligt at opleve, at de personer, man kunne samarbejde med, pludselig går ud og siger, at man ikke har leveret resultaterne,« siger Anders Heide, der fremhæver, at den pressemeddelelse, som store koncerner sender ud, når de smider en direktør på porten, er meget vigtigt.

»Topcheferne skal kræve at få at vide, hvad der står i den. Jeg plejer at sige, at når man bliver fyret som topchef, så er man bagud med tre nul fra begyndelsen. Så man skal vide på forhånd, hvad man gør og hvem, man ringer til, hvis situationen opstår,« siger Anders Heide.

Inden for de senere år er personer som Jørgen Buhl Ramussen fra Carlsberg og Jørgen Horwitz fra Finansrådet røget ud. Det var forskelligt, hvad de enkelte virksomheder meldte ud. Eksempelvis skrev Finansrådet i en pressemeddelelse, at Jørgen Horwitz og bestyrelsen sammen havde fundet ud af, at tiden var kommet til et lederskifte. Men kort tid efter fortalte Jørgen Horwitz selv, at han var klar til nye topjob.

Henrik Enegaard Skaanderup har selv prøvet at blive fyret fra et job som adm. direktør. Han var efterfølgende ledig i 18 måneder med op- og nedture undervejs.

Det fik ham til at skrive bogen »Slået hjem – en fortælling om at blive fyret og finde job igen«, og han har siden etableret egen konsulentvirksomhed.

Han fremhæver, at man i dag vælger topchef efter blandt andet strategi og ikke efter, hvor længe man har været i virksomheden, som det tidligere kunne være tilfældet. Cheferne ryger generelt meget hurtigere ud, og en fyring er i langt højere grad blevet en erhvervsrisiko for direktørerne.

Henrik Enegaard Skaanderup er enig i, at det er en god idé at være forberedt på den værst mulige situation. Men han understreger, at den øvelse er langt sværere, end man bare lige skulle tro.

»Ingen, som har prøvet at blive fyret, kan være i tvivl om, at det kommer som et chok. Hvis man er topleder, er man helt og fuldt dedikeret til jobbet, og det er nærmest utroskab at lege med tanken om, at man kan blive fyret. Der er skrevet utroligt mange bøger om at være forelsket, men det er først, når man selv har prøvet det, at man ved, hvad det vil sige,« siger Henrik Enegaard Skaanderup.

»Når det er sagt, er det min oplevelse, at det er netværk og relationer, som bringer en videre. Der kan man have det problem, at man lukker omkring sig selv, mens man fuldt og helt arbejder på virksomheden. Det er mit råd, at man stadig skal dyrke netværket, også mens man er i chefjobbet. Man kan godt opdyrke netværket, hvis fyringen er kommet, men på det tidspunkt er det meget sværere,« siger Henrik Enegaard Skaanderup.