»Tonen har ikke været for hård«

Den til tider barske diskussion om udenlandsk arbejdskraft er forståelig, siger beskæftigelsesministeren.

»En beskæftigelsesreform skal være med til at sikre, at vi får uddannet de ledige bedre, så de kvalificerer sig til nye job. For det andet sikrer vi, at jobcentrene får større fokus på at formidle job og matche de ledige med de rigtige virksomheder,« siger beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S). Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er helt legitimt, at det stigende antal udlændinge på arbejdsmarkedet giver anledning til bekymring hos danskerne.

Sådan lyder det fra beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) som svar på den kritik, der for nylig har lydt fra Dansk Industri om, at udlændingedebatten skader danske virksomheder.

»Jeg synes ikke, tonen har været for hård. Jeg kan godt forstå, at man bliver bekymret, når ens job bliver presset af en arbejdskraft i unfair konkurrence. Til gengæld ved jeg også, at danskerne er gode til at byde udlændinge velkomne, når de arbejder på lige vilkår,« siger ministeren, som nu lukker for statens hjælp til virksomheder, der mangler ufaglærte sæsonarbejdere.

»Det står selvfølgelig virksomhederne frit for at ansætte udlændinge, og vi har jo fri bevægelighed i Europa. Men i den nuværende situation har de først og fremmest brug for hjælp til at finde højtuddannede,« siger Henrik Dam Kristensen (S) og henviser til regeringens aftale om international rekruttering, der sikrer hurtigere adgang for netop højtuddannede udlændinge og i højere grad sikrer, at de ikke ender i ufaglærte job.

Men erhvervslivet har flere gange peget på, at tonen i den danske debat om udlændinge er skadelig. De seneste to år har debatten især handlet om, hvorvidt udlændinge presser danskere ned i løn og kommer hertil med det ene formål at få udbetalt velfærdsydelser som børne- og dagpenge. De Konservatives gruppeformand, Brian Mikkelsen, måtte for eksempel beklage, at han havde sammenlignet østeuropæere med »græshopper som hopper ind på marken, suger al energi ud og derefter hopper videre til næste mark.«

Dansk Industri var på sit topmøde i september derfor ude med en opfordring om at nuancere debatten. Tidligere har også den polske ambassadør i Berlingske givet udtryk for, at modstanden mod den frie bevægelighed er meget uforståelig for polakkerne. Industrien ærgrer sig nu over ministerens udmelding.

»Når ministeren taler om unfair konkurrence, er han desværre med til at tegne et forkert billede af tingenes tilstand. Vi har 123.000 udlændinge ansat i danske virksomheder, og langt størstedelen arbejder efter danske forhold. Og skulle det ikke være tilfældet, har vi redskaberne til at sikre det. Fagforeningerne kan jo helt lovligt varsle konflikt over for både danske og udenlandske virksomheder, hvis ikke de ønsker at indgå overenskomst, eller hvis de bryder den,« siger underdirektør i DI Steen Nielsen.

Han tilføjer, at mange virksomheder ikke kan finde kvalificeret arbejdskraft på trods af ledigheden under krisen.

Beskæftigelsesministeren mener imidlertid, at virksomhederne først og fremmest skal se på de ledige ressourcer, Danmark i forvejen har, før de henter udlændinge ind. Han peger i den sammenhæng på, at regeringens beskæftigelsesreform vil løse det paradoks, at der i øjeblikket er godt 27.000 jobparate kontanthjælpsmodtagere samtidig med, at antallet af udlændinge i eksempelvis landbrug og i butikker og hoteller stiger.

»For det første sikrer vi, at vi får uddannet de ledige bedre, så de kvalificerer sig til nye job. For det andet sikrer vi, at jobcentrene får større fokus på at formidle job og matche de ledige med de rigtige virksomheder. Vi har i Danmark altid været i konkurrence udefra og vant til at arbejde hårdt. Så det er ikke noget nyt, at vi arbejder hårdt. Det nye er, at vi får en jobformidling, som fungerer langt bedre,« siger Henrik Dam Kristensen.

Beskæftigelsesreformen er ved at blive udmøntet i lovgivningen.