Tina Mellergaard Jensen

Tina Mellergaard Jensen kommunikation Talent 2016 Fold sammen
Læs mere

Der skal være noget på spil

Sociale medier er guf for en talentfuld retoriker som Tina Mellergaard Jensen.

»Jeg valgte retorikken, fordi jeg ville være særlig rådgiver, men i mit allerførste studiejob blev jeg hooked på sociale medier. Fordi her har du kun det skrevne ord. Samtidig giver mediet nogle fantastiske muligheder for at interagere med mennesker, at komme i kontakt med verden omkring.«

Veltalenheden bliver bliver bakket op med substans og hårdførhed, fortæller Tina Mellergaards chef hos Landbrug & Fødevarer, brand manager Lisbeth Olsgaard.

»Der er mange unge kommunikationsfolk, der gerne vil lave noget med sociale medier, men Tina er en af de få, der har forstået, hvad det handler om. Hun har styr på ordene, men også på sine data og sine excel-ark. Tina fik sin ilddåb i debatten om landbrugspakken, og det klarede hun imponerende godt.«

Efterspørgslen efter de få ægte talenter ud i sociale medier er stor, og Tina Mellergaard Jensen kunne have valgt en mindre omstridt arena end landbruget, men det er netop tiltrækningen.

»Jeg vil gerne arbejde for en organisation, som er kompleks og har noget på spil. Vi skal agere i et utroligt dynamisk univers med et væld af stakeholders, medlemmer, forbrugere, medarbejdere, politikere – for blot at nævne nogle få. Det gør arbejdet sjovere og mig bedre.«

Tina Mellergaard Jensen

30 år, head of social, Landbrug & Fødevarer

2013: Partner i social media-bureauet wh_oddjob

2013: Social business manager, IBM Danmark

2014: Social media advisor, Advice

2015: Kandidat, retorik, Københavns Universitet

2015: Head of social, BABY

2015-: Head of social, Landbrug & Fødevarer