Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Danske Nils Smedegaard Andersen, der tidligere har været administrerende direktør i Mærsk gennem ni år, indtræder nu i energigiganten BPs bestyrelse. Det fortæller det britiske selskab i en pressemeddelelse. Udnævnelsen sker med øjeblikkelig virkning.
Nils Smedegaard Andersen var administrerende direktør fra i Mærsk fra 2007 til 2016, men blev i juni fyret og erstattet af Søren Skou. Tidligere har Smedegaard Andersen været CEO i Carlsberg. Men i fremtiden gælder det altså BP, der er ét af verdens største olie- og gasselskaber.
Foruden at være en del af bestyrelsen i BP, kommer Nils Smedegaard Andersen desuden til at bære titlen som Non-Executive Director i BP. Det betyder, at han bliver en del af firmaets bestyrelse, men ikke skal deltage i den daglige ledelse af den britiske energimastodont.
»Jeg glæder mig over at kunne byde Nils Andersen velkommen i BPs bestyrelse. Nils bringer bred erfaring fra energi-, shipping- og forbrugsvarerbranchen. Hans dybe viden og indsigt fra en lang karriere vil bringe øget perspektiv til bestyrelsens arbejde,« siger Carl-Henric Svanberg, formanden for BP, i pressemeddelelsen.