Tidligere Coloplast-chef bliver formand i Bioporto

Carsten Lønfeldt bliver ny bestyrelsesformand i biotekselskabet Bioporto.

Det blev besluttet på virksomhedens ekstraordinære generalforsamling, oplyser virksomheden.

Han blev efterfølgende ligeledes valgt til bestyrelsesformand i datterselskabet Antibodyshop.

Carsten Lønfeldt var frem til udgangen af 2006 koncerndirektør i Coloplast, hvor han havde ansvar for bl.a. økonomi, finans, it, HR og planlægning.

(RB-Børsen)