Thorborg finder styrken i sig selv

Iværksætter Martin Thorborg var igennem alle ledelsesbøger for at finde opskriften på det perfekte lederskab.

I dag bekender han sig til sig selv. Men han mangler stadigvæk at blive bedre til at lytte. Og så er han fuldstændig panisk angst for at dø. Læs uddrag af ugens Chefliv fra Berlingske Nyhedsmagasin fredag.

Hvilken slags leder er du?

”Jeg går ind for samarbejde. Jeg gider ikke at være sur og lave regler, og jeg giver mine medarbejdere meget vide rammer. Man skal give ansvaret til folk, og ikke bare bestemme over dem. Hvis folk bliver behandlet som pattebørn, så begynder de at opføre sig som pattebørn. Det er ren folkeskolementalitet. Hvis der ikke sidder dygtige mennesker omkring mig, bliver jeg fuldstændig handlingslammet.”

Hvilken leder bliver du aldrig?

”Den autoritære type. Jeg bliver heller aldrig leder for mere end hundrede mennesker igen. Det står helt fast. Det gør mig ikke glad. Der er ikke tid nok til den enkelte medarbejder, og jeg kan ikke holde alt det der mellemleder-fnidderfnadder ud. Jeg ville ikke have hjertet med i det.”

Hvornår har du følt dig som en dårlig leder?

”Uha, masser af gange. Jeg er bedre til at snakke end at lytte. Det må jeg jo nok erkende. Især i starten af min karriere var jeg frustreret. Jeg havde ingen forudsætninger for at lede, og det gik meget stærkt. Jeg anede ikke noget om det, så jeg læste alle mulige bøger om ledelse. Der gik tre år, hvor jeg var meget frustreret og forvirret som leder. Så gik det op for mig, at ledelse handler om at kigge på sig selv og bruge sine egne svagheder og styrker. Jeg var jo ikke Kai Dige Bach eller Lars Larsen. Jeg havde en naiv holdning om at ledelse kunne sættes på en formel. Jeg tror på coaching, fordi det handler om noget inden i dig selv. Det ærgrer mig, at flere ledere ikke finder styrken i sig selv i stedet for at købe hjælp af utroværdige konsulenter.”

Værste dag på arbejdet nogensinde?

”Da jeg stod foran 170 medarbejdere hos Jubii, og sagde, at vi stoppede. Der var folk, der begyndte at græde. Det var ubeskriveligt forfærdeligt. Jeg tror faktisk, at det var den værste dag i mit liv.”

Lykkeligste dag i livet?

”Jeg ser lykken i glimt. Jeg vil ikke nævne min børns fødsel, for det var en forfærdelig oplevelse. Jeg var så bange for, at der skulle gå noget galt. Det var ulækkert. Men jeg var lykkelig, da jeg efter otte måneder endelig fik knyttet et følelsesmæssigt bånd til min datter. Jeg havde haft det dårligt over, at jeg ikke følte mere for hende. Men en morgen opdagede jeg, at vi har fuldstændig de samme øjne. Og så var den der bare. Så var jeg skudt i hende.”

Største sorg?

”Mit liv er ikke særlig sorgfyldt, og det skræmmer mig faktisk. Jeg tænker med skræk på, når mine forældre skal dø. Jeg er skrækslagen for at der sker noget med min kone eller børn. Jeg har aldrig prøvet at miste nogen familiemedlemmer på den måde. Jeg tænker meget på, hvordan jeg vil reagere, når det sker.”

Hilsen til dansk erhvervsliv?

”Hvis jeg skal være lidt flabet, vil jeg gerne sende en hilsen til alle de fede katte, der sidder derude og tjener penge på matchmaking og headhunting uden nødvendigvis at tilføre virksomhederne nogen værdi. Jeg kommer efter jer, og jeg gør det hårdt.”

Læs Chefliv i fuld længde i Berlingske Nyhedsmagasin fredag