Test dig selv: Er du en 3er eller en 8er?

Er du en perfektionist, en eventyrer eller en udretter? Test dig selv og find ud af, hvilken type du er ved hjælp af Enneagrammet, der indeholder ni grundlæggende personlighedstyper.

Læs mere
Fold sammen
Type 2: Hjælper og giver
2ere er den omsorgsfulde, empatiske, oprigtige og varmhjertede type. De er venlige, generøse og selvopofrende, men de kan også være sentimentale, smigrende og behagesyge. 2ere er velmenende og motiveres af at være tæt på andre mennesker, men de kan forfalde til at gøre ting for andre for at gøre sig uundværlige.

2ere har typisk problemer med, at de kan blive besidderiske, ligesom det er svært for dem at anerkende deres egne behov.

2ere er udadvendte og retter deres opmærksomhed og følelser mod andre. De tillægger ting, mennesker og aktiviteter bestemte betydninger, der tolkes følelsesmæssigt. De er derfor meget opmærksomme på andres tilstande og følelser og har ofte en fantastisk empati.