Teknologichefen: Der skal være et indre drive

Tommy Ahlers, vice president hos Citrix

Foto: Thomas Lekfeldt.
Læs mere
Fold sammen

»Når jeg rekrutterer, leder jeg efter omstillingsparathed i en helt ekstrem grad. Alle facetter ændrer sig hele tiden. Strategi, taktik, metoder og værktøjer. Og hvis der i organisationen er modstand mod, at tingene laves om, så går det for langsomt. Man skal være parat til – især i et start-up som vores, at jeg den ene måned står og siger ét på ølkassen, og to måneder senere noget helt andet. Vi arbejder med test and learn.«

»Tidligere kunne det godt tale imod en kandidat, at vedkommende ofte havde skiftet job. Sådan er det ikke i dag. Man kan godt være i den samme virksomhed i mange år, men rollerne skal ændre sig. En databasemedarbejder, der har siddet i samme job i 12 år hos eksempelvis KMD, kan gøre mig nervøs. For har vedkommende omstillingsparatheden i blodet?«

»Et indre drive er også vigtigt. Man skal ikke sidde og vente på ordrer, men selv igangsætte ting. Og så er det klart: Dem der har lysten, de fungerer bedst. Flere og flere virksomheder taler for, at engagement blandt medarbejderne efterhånden er en af de bedste forudsigelsesindikatorer for, om det kommer til at gå en virksomhed godt eller skidt. Det er også nået til bestyrelselslokalerne, hvor man måler på engagementet. Og en sidste ting: Jeg kigger jeg også på, om en medarbejder er parat til at arbejde hårdt.«