Tandlægen, der fik en international toppost

Hun startede som tandlæge og endte som chef i en af verdens førende medico-virksomheder. 60-årige Mette-Marie Harild savner flere kvinder på ledelsesgangene og til bestyrelsesmøderne – selv oplevede hun, hvordan det er at gøre karriere i en stor international virksomhed.

Mette-Marie Harild efterlyser flere kvinder på ledelsesgangene og betyrelsesposterne.
Læs mere
Fold sammen

Naturligvis røg der et forældrearrangement i ny og næ, men stor fortrydelse og afsavn har der aldrig været.

Navnet Mette-Marie Harild vækker måske ikke så stor genklang, som Kåre Schultz eller Lars Rebien Sørensen gør, men den 60-årige bornholmer er vicepræsident i Medtronic – en af verdens førende medico-virksomheder – og har ansvaret for 12 forskellige lande i Europa og 1.600 ansatte.

Ligestilling blandt kønnene er en af de ting, der ligger Mette-Marie Harild meget på sinde. Ledelsesgangene og bestyrelsesmøderne bør være mangfoldige, mener hun. Ikke dikteret af kvoter, men hun opfordrer til altid at have kvinder blandt kandidaterne til et job eller en post.

»Jeg har ikke lyst til at sidde i en bestyrelse, fordi jeg er en kvinde. Det skal være på grund af mine kompetencer,« som hun selv forklarer det.

Hun kender udfordringerne, når omgivelserne med bekymret mine spørger, om ikke hun rejser lidt for meget. Det var dengang, børnene var små og gik i skole. I dag er de store og gør karriere. Og dansk erhvervsliv har også rykket sig langt på ligestillingsfronten.

Når en typisk uge byder på to arbejdsdage på hovedkontoret på syvende sal i Ørestad og tre arbejdsdage ude i verden, så er det vigtigt at koble fra en gang imellem.

Mette-Marie Harild

»Jeg tror, at man ubevidst og naturligt kommer til at vælge kandidater, som minder om en selv. En modig leder vælger en, der er forskellig fra en selv.«


Manden, hunden og cyklen

Hun vender hjem til Bornholm så ofte, hun kan. Fra hjemmet i Søllerød medbringer hun sin mand, hund og Bianchi-racercykel, går ture og læser skønlitteratur. Krimier kan hun ikke lide. Senest blev hun opslugt af Jesper Wung-Sungs »En anden gren«.

I dag taler hun ofte med sine børn om, hvordan de oplevede barndommen.

»De fortæller mig, at de aldrig har manglet noget. Og at de er stolte af det, jeg har opnået. I dag bruger jeg meget tid på at øse ud af min erfaring til andre kvinder, som har brug for opbakning, for det kan stadig være svært og bekymrende at gøre karriere som kvinde,« siger Mette-Marie Harild.

Når hun ansætter nye medarbejdere, handler det altid om kompetencer og aldrig om køn. Hos Medtronic har de både et særligt kvindenetværk og stort fokus på emnet. Selvom der er sket store fremskridt, så er der fortsat især én ting, der skævvrider ligestillingen på de øverste poster.

»Jeg tror, at man ubevidst og naturligt kommer til at vælge kandidater, som minder om en selv. En modig leder vælger en, der er forskellig fra en selv.«

Det bedste råd, hun nogensinde har fået, er, at man skal være sig selv. Dét er måden, hun leder sine ansatte.

Og så er der musikken. Om morgenen flyder den klassiske musik ud af højtalerne. Om aftenen kan hun selv finde på at sætte sig ved klaveret. Det handler om balancen:

Naturvidenskab og humaniora. Arbejde og fritid. Karriere og familie. Mænd og kvinder.