Talknusernes sejrsgang

Du ved mere, end du tror, men der skal den rette optik til for at se det. Flere topchefer tager derfor de statistiske briller på og sætter sig i spidsen for at grave virksomhedens bedste data frem, handle efter dem og opnå en mere profitabel virksomhed. Trenden er foreløbig kendt som både business intelligence, data mining og analytics. Læs, hvordan talknuserne hos Falck, SAS og Codan banker guldet frem af de enorme datamængder.

Læs mere
Fold sammen
Når datafundamentet er en rodebutik
Ud over risikoen for en for vag topleder-involvering er der andre grunde til, at virksomheder bør fare med lempe, før de kaster sig ud i den fagre nye talknuser-verden.

Nok kan anvendelse af data og informationer være et konkurrenceparameter, men hvis data-fundamentet er en stor rodebutik, synes der ret langt hen til målet. Og mange virksomheder døjer ifølge it-rådgivningsvirksomheden PA Consulting med rod i såkaldte masterdata.

”Der er stadig overraskende mange virksomheder, der for eksempel opererer med flere forskellige definitioner af en kunde. Dermed kan du ikke løfte business intelligence op på de højere niveauer,” siger chefkonsulent Rolf Greisen.

Heller ikke, hvis virksomhedens udfordringer primært er strategiske, er brug af data nødvendigvis den rette kur til at sikre konkurrencedygtigheden. Ifølge seniorkonsulent hos PA Consulting Jørgen Falkesgaard er et af problemerne, at data primært kan bruges taktisk, men meget sjældent strategisk.

Og selv det at bringe informationerne ud i organisationen og dermed sørge for den taktiske anvendelse kan være en rejse op ad bakke.

”Når en analytiker finder interessante informationer om produkterne, skal informationerne bredes ud til de relevante medarbejdere. Det er systemerne stadig ikke gode nok til,” vurderer Jørgen Falkesgaard.

Vigtigt er det også at slå fast, at kun virksomheder med mange data, kan forvente at få den ønskede effekt. I Danmark er potentialet derfor allerstørst i sektorer som detailhandel, det offentlige, luftfartsbranchen og i finansielle virksomheder.

Passer til dansk virkomhedskultur

Med faldgruberne i baghovedet er der på den anden side heller ikke tvivl om, at potentialet i data er til stede – og det er stadig muligt at blive en af de første til at skabe de konkurrencemæssige fordele. Business analytics er stadig i sin absolutte vorden.

SAS Institute oplyser, at selskaber kun har fem kunder, der arbejder meget dedikeret med analyserne.

Hos analysehuset IDC, der følger it-udviklingen, vurderer senioranalytiker Brian Troelsen, at der også på dette område sker en hastig udvikling i Danmark.

”I Danmark vil vi hurtigt tage de nye løsninger til os og især inden for analyseområdet, fordi virksomhedskulturen allerede i forvejen bygger meget på gennemsigtighed og performance i forhold til andre kulturer,” fortæller han.

Som ved så mange andre nye stjerner på den teknologiske himmel er forhåbningerne til de fremtidige muligheder også store. Visionære talknusere forstiller sig allerede nu en hverdag for virksomheders medarbejdere, hvor de løbende på computerskærmen promptes med intelligente, auto-generede forslag til, hvad de skal foretage sig. Og i sin alleryderste konsekvens cirkulerer der også forestillinger om, at hvert enkelt individ i fremtiden vil få optimeret sin hverdag i form af anvendelse af data om ens gøren og laden – data, der er akkumuleret via de mange personlige, elektroniske hjælpemidler.

Enighed er der i hvert fald om, at hele fænomenet er på et meget tidligt stadie. Business Intelligence-eksperten Gert H. N. Laursen sammenligner det med udviklingen inden for HR, der flyttede sig meget i slutningen af 1990’erne.

”Dengang arbejdede jeg som forsker inden for human resource development, og der blev argumenteret kraftigt for, at der skulle en HR-funktion ind i enhver ledelse. Der kommer til at ske det samme på det her område,” lyder spådommen fra Gert H.N. Laursen.