Talent 100: Bankrådgiver på catwalken

Direktører: Som frisk frederikshavner og ganske uden mindreværdskomplekser er der ikke meget, der kan holde 27-årige Louise Marie Nielsen nede. Men da hendes bankrådgiver en dag foreslog hende at skifte karrieren i A.P. Møller-Mærsk ud med Danske Bank, måtte hun grine højt.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For noget mere støvet kunne hun dårligt forestille sig. Fem år senere som nyudnævnt filialdirektør i Danske Bank i Tilst er humøret så godt som nogensinde.

Louise Marie Nielsen har med et smittende højt energiniveau og en uforfærdet tilgang til konventionerne sat sit præg på sin bank. Fordomme mod sin egen unge alder og køn tager hun som en udfordring. Størst genklang har hendes forslag til nye kundearrangementer i banken dog haft. Her fik det konservative image et twist, da hun fik vekslet kedelige pensionsaftener med et modeshow, hvor bankrådgiverne gik catwalk efterfulgt af anderledes foredrag om kvinder, økonomi og hvad en skilsmisse gør ved bankkontoen. Det gav ikke bare stor omtale i medierne, men også nye kunder.

I dag må Louise Marie Nielsen selv sande, at hendes fordomme om banken ikke holdt stik. Ikke alene er hun blevet ”en yderst kompetent erhvervsrådgiver”, som en af hendes kunder, Lene Mark, siger. Hun har også lært, at selv om man er lidt fræk og lidt modig, så kan man godt stige til tops i en ellers nålestribet virksomhed.

LOUISE MARIE NIELSEN
27 år. Danske Bank. HD i finansiering.

2000-02: Logistics Trainee, Maersk Medical.

2002-03: Key Account Coordinator, Unomedical/ Maersk Medical.

2004-05: Erhvervstrainee, Danske Bank.

2005-07: Erhvervsrådgiver, Danske Bank.

2007-08: Souschef, Danske Bank.

2008-: Filialdirektør, Danske Bank Tilst.

Tilbage til Mød dansk erhvervslivs 100 nye talenter