Sys Rovsing startede familievirksomhed frem for at stoppe karrieren: »Vi gør det sgu!«

Da Sys Rovsing nærmede sig aldersgrænsen for, hvor længe hun kunne være partner i advokatfirmaet Bech-Bruun, tog hun en spontan beslutning. Hun startede virksomhed med sine børn. Hun har aldrig været bange for at tage pludselige valg eller for at fortryde dem senere. Det har ført hende frem i karrieren.

»Det var ikke sørgeligt at stoppe i Bech-Bruun,« siger Sys Rovsing, der ikke er sikker på, om hun var i firmaet i 12 eller 13 år. Hun har aldrig identificeret sig med arbejdspladsen, men altid med advokatfaget. Derfor har hun ikke haft svært ved at lade karrieren tage forskellige drejninger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

En dag sad Sys Rovsing omkring middagsbordet med to af sine voksne børn. Datteren Mette havde i mange år arbejdet ved Kammeradvokaten. Sønnen Troels havde i mange år været jurist ved Dansk Flygtningehjælp. Begge havde lyst til at søge nye veje.

Sys Rovsing selv var partner i advokatfirmaet Bech-Bruun, men hendes tid var ved at løbe ud. Hendes alder var ved at nærme sig 65. Når det skete, stoppede partnerkontrakten.

Over halvfyldte tallerkener og halvfyldte glas sad de tre og jokede om at starte deres egen virksomhed. En familievirksomhed.

»Hvad skal den så hedde?« spurgte Sys.

»Rovsing Advokater!« fløj det ud af Troels.

Da tallerkener og glas var tomme, var jokes blevet til alvor. Dagen efter var domænenavnet til hjemmesiden købt.

Sys Rovsing er ikke bange.

Hun er ikke bange for at tage spontane beslutninger, som ændrer karrieren. Hun er ikke bange for at fortryde dem senere. Og hun er ikke bange for at sige, at hun har gjort det godt. Den frihed har ført hende frem i karrieren.

»Det har ikke været svært for mig at træffe de beslutninger, jeg har truffet, og gøre det, jeg gør, for jeg har aldrig været i tvivl om, at det har været det rigtige. Jeg har den holdning, at hvis der er fire muligheder, så kan de alle fire være gode nok, men du må koncentrere dig om den, du vælger. Hvad skulle du have ud af at koncentrere dig om dem, du ikke har valgt?« siger Sys Rovsing.

Hun har været selvstændig i forskellige advokatfirmaer siden 1981. Skiftet job spontant flere gange. Været formand for Advokatrådet. Været en af få kvindelige partnere i Bech-Bruun. Siddet enemand i en virksomhed. Og hun har altid haft et lyst sind.

»Der er mange, som har travlt med at fokusere på alt det, de ikke kan. Jeg er ligeglad med det, jeg ikke kan. Der er ikke noget, jeg har fortrudt i min karriere, men det er jo ikke det samme som at sige, at der ikke er noget, som kunne være gjort anderledes,« siger hun.

»Det er en stor tilfredsstillelse at hjælpe folk igennem et dødsfald, en skilsmisse eller en strid. Jeg elsker det menneskelige aspekt ved jobbet, men meget af det er også hardcore jura,« siger Sys Rovsing. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Uden børnene var hun stoppet

Sys Rovsings kontor ligger i København K med udsigt over Nyboder. I trappeopgangen møder man sildebensparket, der zigzagger hen over gulvet. Trappetrin, der er så brede, at tre fuldvoksne mænd kan stå skulder ved skulder. Og et gelænder af lakeret egetræ, der snor sig fra stueetagen til kontoret på anden sal.

Opgangen afslører, at kontoret tilhører en, som har klaret sig godt. Det er Sys Rovsing ikke bange for selv at indrømme. Flere gange under interviewet fortæller hun, at hun fik tårnhøje karakterer under jurastudiet. Ikke for at prale, men fordi det ikke er forkert at sige højt.

Sys Rovsing

»Da vi sad omkring middagsbordet, gav vi highfive og sagde: ’Vi gør det sgu!’ Og så gjorde vi det bare.«


Da hun var yngre og arbejdede i Bech-Bruun, syntes hun, at det var rigtigt at sidde på et kontor fra morgen til aften. Det synes hun ikke længere. Nu vil hun lige så gerne til luciaoptog med sine børnebørn eller gå i teateret. Familievirksomheden gør det muligt.

»Det er et enormt privilegie for mig, at jeg ved, at Mette og Troels står der, hvis jeg ikke kan eller vil. Jeg har typisk fri en dag i ugen, og det gør det lettere at prioritere hele familien højere. Jeg prioriterer også børnebørnene højere, end jeg prioriterede mine egne børn,« siger hun.

Sys Rovsing er ikke sikker på, at hun var startet som selvstændig igen, hvis det ikke var, fordi børnene kunne blive en del af fortællingen. Så havde hun nok stoppet advokatkarrieren helt. Det skræmmer hende ikke. Hun har både en del venner og en stor familie – »og teateret ligger der vel stadig til den tid«, som hun siger.

Sys Rovsing ser det som en fordel, at hendes datter og søn tidligere har arbejdet andre steder. Det betyder, at de alle kan bidrage med hvert sit til familievirksomheden, og det tror hun er vigtigt. Men hun glæder sig også over, at hun nu kan videregive sin erfaring til dem. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Karrieren har aldrig været planlagt

Siden hun var 12 år gammel og blev fascineret af en advokat i en TV-serie, har hun vidst, at det var den vej, hun ville gå. Det var et mål. Men hun har aldrig haft et mål om at blive formand for Advokatrådet eller partner i et stort advokatfirma som Bech-Bruun. Hun har aldrig planlagt sin karriere, men altid gjort det, hun syntes var rigtigt i øjeblikket.

»Da vi sad omkring middagsbordet, gav vi highfive og sagde: »Vi gør det sgu!« Og så gjorde vi det bare. Det var helt tilfældigt, ligesom mange andre beslutninger jeg har truffet i min karriere. Jeg synes, det er meget vigtigt at leve intenst der, hvor man er,« siger Sys Rovsing.

Hun er født ind i en familie, hvor faren var tredjegenerations landmand på en mindre gård. En »bondekultur«, som hun kalder det. Hun voksede op med, at man skulle gøre tingene selv.

Sys Rovsing

»Jeg synes, man skulle prøve at se mennesker som mennesker og ikke bare se dem, som hvad de laver – eller ikke laver – til hverdag. I Danmark er vi helt fikseret af karrieren.«


Inden hun stoppede som partner i Bech-Bruun, blev hun tilbudt en fastansættelse, men hun takkede nej.

»Jeg er født ind i en selvstændig familie, og jeg kunne ikke forestille mig selv at være andet. Men selvfølgelig kan jeg da være ansat. Jeg synes bare, at særligt kvinder en gang imellem godt kunne flage, at det at være selvstændig også er en mulighed. Vi skal bare have modet til det,« siger hun.

»Jeg er bare ret modig«

Hun bliver ofte spurgt, hvornår hun vil stoppe karrieren. Det er et standardspørgsmål til ethvert middagsselskab. Nogle gange har hun svaret aldrig, selv om det ikke passer. Spørgsmålet irriterer hende.

»Jeg synes, man skulle prøve at se mennesker som mennesker og ikke bare se dem, som hvad de laver – eller ikke laver – til hverdag. I Danmark er vi helt fikseret af karrieren. Det er de ikke i andre lande. Hvis du sidder til et middagsselskab i England, så vil de typisk ikke spørge dig, hvad du beskæftiger dig med som det første,« siger hun.

Hun har aldrig haft en plan for, hvordan karrieren skulle skride frem. Og hun har ikke en plan for, hvordan eller hvornår den skal stoppe. Det må tiden vise.

»Jeg kan ikke se, hvorfor jeg ikke skulle kunne udføre mit arbejde lige så godt, når jeg bliver 73, som når jeg er 65. Men det kan godt være, at jeg ikke kan. At være en god advokat er at bære sine klienters byrde i en periode af deres liv, hvor det er svært for dem, så det kommer an på, om jeg stadig kan rumme det,« siger hun.

Da snakken har været omkring store dele af hendes karriere, er utallige ord fløjet over hendes læber. »Bange« er ikke et af dem. Hun vender ordene på hovedet.

»Jeg er bare ret modig,« siger hun.