Sygefravær bremser ledere

Syv ud af ti ledere ser medar­bejdernes sygefravær som en bremseklods. Men kan lederne ikke håndtere sygefravær, bør de fratages deres ansvar, mener ekspert i ledelse.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det kan bestemt ikke være hip som hap, om medarbejdernes sygefravær er højt eller lavt. Sådan lyder beskeden fra syv ud af ti ledere, som mener, at sygefraværet på deres virksomhed betyder meget eller rigtig meget for deres mulighed for at skabe resultater.

- Sidste år svarede det danske sygefravær til 150.000 beskæftigede, så det er klart, at lederne føler, at fraværet hæmmer deres mulighed for at skabe resultater, siger Dan Boyter, formand for det Nationale Netværk af Virksomhedsledere og direktør i Pressalit Group.

Han mener, at lederne bør være de første til at påtage sig deres del af ansvaret for et alt for højt sygefravær på de danske arbejdspladser.

- Det virkelige problem er, at lederne er alt for dårlige til at håndtere fraværet, og det er den egentlige årsag til, at de bliver bremset, siger Dan Boyter, som opfordrer virksomhederne til at opstille klare forventninger til ledernes håndtering af sygefravær, måle deres resultater og tage konsekvensen – også hvis de slår fejl.

- Lederne skal stilles til ansvar for deres indsats mod sygefravær. Men som socialt ansvarlig virksomhed er selve fraværsprocenten absolut ikke det eneste succeskriterium. Ledernes skal også måles på deres evne til at fastholde langtidssyge, tage sygesamtaler og skabe trivsel, siger Dan Boyter.

Skal klædes påDet er Capacenet Epinion, der har fortaget meningsmålingen blandt 400 ledere med personaleansvar. Halvdelen svarer, at de ikke har en formel lederuddannelse, og det kan ifølge Dan Boyter være en af årsagerne til, at mange har svært ved at håndtere det svære sygefravær.

- Det er vigtigt, at virksomhederne klæder deres ledere ordentligt på til at håndtere sygefravær for eksempel ved at indrette de organisatoriske rammer bedre. En person fra HR-afdelingen kan sidde med ved de svære samtaler, eller man kan tilbyde en hotline til nogen, der kan hjælpe. Det kan også være en god løsning i mindre virksomheder, som ikke har en HR-afdeling, siger Dan Boyter.

Han mener, det er oplagt, at Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere sætter fokus på sygefravær som en del af deres arbejde for at styrke det rummelige arbejdsmarked.