Supertrøffel solgt for halvanden million kr.

Halvandet kilo trøffel koster halvanden mio. kroner. Det blev klart efter en usædvanlig stor jordsvamp i weekenden blev solgt til en kasino-mogul fra Macau.

Den italienske trøffeljæger Cristiano Savini med sin halvanden kilo tunge ven. Han har doneret indtægten fra den til godtgørende formål. Fold sammen
Læs mere
Foto: Reuters
Lørdagens auktion over den halvandet kilo tunge gourmetsvamp fandt sted samtidig tre steder - i London, Firenze og Macau. Efter at kasino-rigmanden Stanley Ho havde vundet auktionen med et bud på 330.000 dollar (ca. 1,6 mio. kr.), blev svampen vist frem på et sølvfad på Hotel Lisboa i Macau.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters var hotellets kok var imponeret, da han skulle tilberede trøflen.

"Den er meget sær. Normale trøfler er mere runde. Denne ligner mere en menneskehjerne ... men den er rigtig, rigtig fin," sagde Hotel Lisboas italienske kok Alfonso Iaccarrino.

Supertrøflen er fra Italien og er en af de største, der til dato er fundet. Den allerstørste var ifølge Reuters en svamp på hele 2,5 kilo, som i 1954 bl.a. blev serveret for den daværende amerikanske præsident Dwight Eisenhower.

Overskudet fra lørdagens auktion går til godtgørende formål, da det er ønsket for finderen af svampen.