Superstjernen er en dårlig topchef

VL-døgnet 2009: Det skal være slut med at dyrke topchefer som idoler, og så skal erhvervslivet finde frem til mere bæredygtige forretningsmodeller. Rendyrket profittænkning bør høre fortiden til, mener professor Costantinos Markides fra London Business School, der er en af hovedtalerne ved dette års VL-døgn.

Foto: Mads Perch. Professor Costantinos Markides fra London Business School.
Læs mere
Fold sammen
Glem idolerne
Constantinos Markides blev i 2007 udpeget som en af verdens 50 mest indflydelsesrige forretningstænkere, “The Thinkers 50”. En liste, som udarbejdes af Suntop Media hvert andet år på grundlag af en internetafstemning. Markides er tilhænger af en forretningsmodel, hvor det tankesæt, som lederen fremelsker, fylder mere end selve topchefen:

“Tænk på et selskab, som du ser op til, og så tænk på, om du kan huske navnet på deres topchef. Hvis ikke du kan huske personens navn, så har de en god topleder. Alle siger, at Steve Jobs er en god leder. Det er han ikke. En god leder skaber en fantastisk virksomhed, hvor du kun hører om virksomheden. Ikke om dem selv. Lederskab handler om at efterlade sig en arv. Hvis du dør, så er virksomheden stadig intakt. Det handler om at have gjort en forskel i organisationen. At have indført et tankesæt, der overlever lederen.”

“Jeg er bange for, at vi fokuserer alt for meget på stærke og synlige ledere. Hvad sker der, når de forlader firmaet eller dør? Så ryger virksomheden måske ned sammen med dem. Det er noget pjat at tro, at en person kan skabe et selskab og den succes, som eventuelt følger. Det er alle i virksomheden.”

“Kan du huske navnet på ham, der vandt Nobels Fredspris i 2006 for at have startet microlånsbevægelsen med Grameen Bank?”

Nej, ikke lige på stående fod...

“Nej, det kan du ikke, fordi hans navn ikke er vigtigt. Det er til gengæld den fantastiske forretningsidé, som han fik. Og den er overlevelsesdygtig.”

“3M er et af de største firmaer gennem de sidste 100 år, og ingen kan huske navnet på nogen af deres topchefer. Det er, fordi de har skabt nogle institutioner og tankegange i virksomheden, som er overlevelsesdygtige, selv om topchefen ikke længere er den samme.”