Superiværksætteren fra Bangladesh

Mohammad Yunus, økonom, social iværksætter og manden bag det sociale konglomerat Grameen, er ombejlet kloden over, men også omstridt og kritiseret.

Professor Muhammad Yunus er manden, der fandt på mikrolån som en vej ud for fattige i 3. verdenslande og fik Nobelprisen for det. Koncerndirektør med ansvar for bl.a. CSR hos Novo Nordisk Lise Kingo taler med Yunus om, hvordan hans tanker og hans idÈ til en ny forretningsmodel kan bæres videre i en dansk sammenhæng. Fold sammen
Læs mere

Nogle mener, at Mohammad Yunus er for bekæmpelsen af fattigdom og sociale problemer verden over, hvad Al Gore har været for klimadiskussionen.

Andre er knap så imponerede og mener, at der er grund til at se den 72-årige bangladesher og hans forretningsmetoder grundigt efter i sømmene.

I denne uge var han i København for at deltage i en konference om, hvordan man kan udvikle sociale virksomheder med inspiration i Mohammad Yunus’ tanker. Her præsenterede han sine syv principper for »social business«, som han angiveligt nedfældede på et stykke papir ved et Davos-topmøde for et par år siden. Det første princip er, at der skal være tale om en virksomhed, der har til formål at mindske fattigdom eller løse et andet socialt problem. Derudover er der ikke noget afkast til investorerne. De får deres penge tilbage, og herefter skal overskuddet geninvesteres i virksomheden. Endvidere skal virksomheden drives økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt, og medarbejderne må ikke underbetales.

Selv om Mohammad Yunus i dag rejser verden tynd for at udbrede sine idéer om sociale virksomheder, er det ikke det, han er mest kendt for, og heller ikke det, han fik Nobels Fredspris for. Det, der har gjort ham verdenskendt, er idéen om at bekæmpe fattigdom gennem mikrolån og sidenhen etableringen af Grameen-banken i Bangladesh, en bank som i dag har 8,5 millioner lånere, heraf 97 pct. kvinder, og har lånt omkring 1,5 milliarder dollar ud.

Mohammad Yunus, der er søn af en muslimsk juvelér og født nær byen Chittagong i juni 1940 som nummer tre ud af en søskendeflok på ni, er uddannet økonom fra universiteterne i Chittagong og Dakha. I 1965 fik han et Fullbright-stipendium til at studere økonomi i USA, hvor han tog en ph.d.-grad, inden han i 1972 vendte tilbage til Bangladesh, efter at landet, der tidligere hed Østpakistan, havde fået sin selvstændighed. Her blev han leder af økonomistudiet ved Chittagong Universitet.

I 1974 gik han sammen med kolleger fra universitetet aktivt ind i bekæmpelsen af fattigdom og indså hurtigt, at det var nødvendigt at finde en måde at finansiere især fattige kvinders ønske om at skabe egen virksomhed.

Historien går, at han selv ydede det første lån på 27 dollar af egen lomme til 42 kvinder i en lille landsby. I løbet af kort tid fik han dog en statsbank i ryggen, og herefter udviklede låneforretningen sig.

I 1982 etablerede Yunus og hans støtter en egentlig bankforretning, Grameen Bank – det betyder Landsbybanken, og selv om både radikale venstreorienterede og konservative religiøse ledere forsøgte at skræmme kvinder fra at gå sammen i såkaldte »solidaritetsgrupper« og låne i banken, blev den en succes med Mohammad Yunus som chef.

Grameen voksede herefter i flere retninger og kan i dag bedst betegnes som et konglomerat af virksomheder, der for de flestes vedkommende falder ind under kategorien »social business«. Grameen-gruppen omfatter omkring 60 virksomheder, hvoraf banken blot er én af dem. Fiskeri, softwareudvikling, teleselskaber, mobiltelefoner og strikketøj er blot nogle af de ting, virksomhederne beskæftiger sig med.

Indtil 2011 gik det forrygende for Mohammad Yunus, der også i 2007 overvejede at gå ind i politik, men efter en samtale med Bangladesh’ på det tidspunkt fungerende regeringschef droppede han planerne.

I 2011 kom den danske dokumentarist Thomas Heinemann imidlertid med en dokumentarfilm – »Fanget i mikrogæld« – som blandt andet viste, at det ikke altid er lykken, når fattige låner penge i »solidaritetsgrupper«.

Hvis de ikke kan betale pengene tilbage, truer gældsfælden og udstødelse i lokalsamfundet. Samtidig antydede filmen også, at Mohammad Yunus og hans folk måske havde en lidt for kreativ omgang med blandt andet norske bistandsmidler.

De sidste oplysninger er ikke bekræftede, men andre forskere har efterfølgende også kunnet påvise, at mikrolån ikke er en problemfri måde at komme ud af fattigdommen på.

Det førte til politisk kritik af Mohammad Yunus, en kritik som hans støtter mener hænger sammen med hans ønske om at gå ind i politik, og i 2011 blev Mohammad Yunus tvunget til at træde tilbage som chef for Grameen Banken.

Han er dog fortsat involveret i en række andre virksomheder i Bangladesh, men bruger i dag en stor del af sin tid på at rejse rundt og fortælle om sociale virksomheder.

Selv om de fleste i dag ser på Yunus og hans forretningsidéer med lidt større skepsis end tidligere, er der udbredt enighed om, at kritikken ikke ændrer ved, at han er én af de få i verden, der har formået at udvikle en økonomisk model for social udvikling, der kan bruges som udgangspunkt for at skabe et alternativ til rå kapitalisme.