Stressekspert: Vi har mistet evnen til at holde ferie

Færre holder tre ugers sammenhængende ferie eller lader arbejdet ligge i ferien. Vi har ikke lært at leve i en ny digital arbejdskultur, siger stressekspert.

Undersøgelsen viser, at 15 procent er konstant tilgængelige for deres arbejde i sommerferien. Det er dobbelt så mange som for et år siden. Yderligere 26 procent holder øje med arbejdet dagligt og 34 procent af og til i ferien. Fold sammen
Læs mere

Vi bliver stadig dårligere til at holde ferie. Kun halvdelen af arbejdsstyrken holder de tre ugers sammenhængende sommerferie, som der ellers er krav på.

Og selv når folk så holder ferie, så trækker stadig færre stikket ud og slapper helt af. I stedet er de tilgængelige for deres arbejde også i ferien.

Over en million erhvervsaktive er enten tilgængelige døgnet rundt eller tjekker dagligt arbejdsrelaterede sms'er og mails i sommerferien. Det viser en befolkningsundersøgelse fra Ingeniørforeningen.

»Man har brug for tre uger i træk til at få koblet ordentlig af. Ellers risikerer man at brænde ud og gå ned med stress,« siger Juliane Marie Neiiendam, formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen.

Hun peger på, at det typisk tager op til en uge at geare ned til ferien.

Undersøgelsen viser også, at 15 procent er konstant tilgængelige for deres arbejde i sommerferien. Det er dobbelt så mange som for et år siden. Yderligere 26 procent holder øje med arbejdet dagligt og 34 procent af og til i ferien.

»Man bliver konfronteret med problemer, der skal løses derhjemme eller efter ferien, og så ligger dit arbejde og spøger i baghovedet hele tiden,« siger hun.

Bjarne Toftegård er stresscoach og hjælper virksomheder og private med at håndtere stress.

»Rigtigt mange har mistet evnen til at holde ferie. De er så meget på hele tiden og tjekker arbejdsmail dagligt, om aftenen og i weekenden i en slags afhængighed,« siger han og slår fast:

»Men det er hverken godt for en selv, for ens arbejde eller for familien. Man får ikke mere fra hånden ved hele tiden at være på. Man bliver bare nemmere udbrændt«, siger han.

Han mener, at vi står midt i en ny arbejdskultur, som vi slet ikke har lært at navigere i. Her spiller arbejdsgiverne en vigtig rolle.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) forbød for nylig de ansatte i ministeriet at sende mails til hinanden om søndagen.

»Antallet af stressramte er oppe på 700.000, og det er jo et grotesk tal. Men når jeg kigger mig rundt i statsadministrationen, så kan jeg godt forstå det. Man er nødt til at opstille nogle grænser, og det sted, jeg selv kan begynde, er mit eget ministerium,« sagde han til b.dk.

Det mener Bjarne Toftegård, at mange ledere kunne lære af.

»Han sender som rollemodel et vigtigt signal. Ledere har både et ansvar for, at folk kan udfylde deres opgave, men også holde fri fra den,« siger han.

Elisabeth la Cour er chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening og enig i, at et stadigt mere digitalt liv giver helt nye udfordringer.

»Men der er ingen tvivl om, at formålet med at holde ferie er at lade op og være sammen med familien. Arbejdsgiveren kan ikke stille krav om, at medarbejderen skal tjekke mails i ferien,« siger hun.

Derfor er det vigtigt, at arbejdsgiveren sender et tydeligt signal til de ansatte om forventningerne.

»Men vi er jo også forskellige som mennesker. Nogle giver det ro i maven at vide, at der ikke ligger noget vigtigt i mailboksen, når de vender hjem fra ferie, mens andre bliver forstyrret af arbejdsmail. Det kan man ikke lave regler om,« siger hun.