Stress ødelægger kreativiteten

Negativ stress. Det er den, man skal undgå. For den begrænser din kreativitet, din evne til at lære og til at samarbejde. Erhvervspsykolog løfter pegefingeren over for ledere, der rynker på næsen af ordet stress.

Foto: Brian Berg
"Jeg møder mange medarbejdere og ledere i forbindelse med mit arbejde, og mit indtryk er, at det i høj grad er op til den enkelte leder selv, hvor meget han eller hun tager medansvar for medarbejdernes trivsel," siger Malene Friis Andersen i en kommentar i Børsen.

Malene Friis Andersen er erhvervspsykolog hos Kjerulf & Partners og forfatter til bogen "Lederen som stresscoach", der peger på, at lederen har en afgørende rolle i at skabe trivsel hos de ansatte for at undgå stressen.

Malene Friis Andersen peger på, at den negative stress ifølge den nyeste forskning inden for neuropsykologien nedsætter kreativiteten, indlæringen og samarbejdsviljen - alle egenskaber, der er efterspurgte på en arbejdsplads.

"Min opfordring til danske virksomheder er at anvende sensommeren til at indsatserne for medarbejdernes trivsel op til revision," lyder beskeden.