Stor aktiegevinst til DSV-direktør

Kurt Larsen sælger stort ud af sin aktiebeholdning i transportkoncernen.

Kurt Larsens regeringsperiode som topchef for den danske transportkoncern DSV er ved at rinde ud. Næste år afløses Kurt Larsen på på posten af Jens Bjørn Andersen, men i livet som ex-topchef kommer Kurt Larsen ikke til at mangle noget.

Siden DSV i sidste uge offentliggjorde sit halvårsregnskab, har Kurt Larsen solgt aktier for i alt 20,8 mio. kroner.

Mandag solgte Kurt Larsen aktier for 12,5 mio. kr. og torsdag solgte topchefen aktier for samlet 8,3 mio. kroner, fremgår det af indberetninger til Fondsbørsen fra transportkoncernen.

RB-Børsen