Star Tour-direktør Stig Elling havde det ligesom så mange andre danskere. Seksualitet var en privatsag. Især på arbejdspladsen. Men en dag havde de mange små, hvide løgne omkring hans homoseksualitet presset sig sammen til en hård klump af utroværdighed i maven. Stig Elling valgte derfor at lave det store udspring overfor offentligheden.

”Jeg ville være ærlig omkring det. Det var et kontrolleret udspring. Jeg ville diktere det selv, og de kom ud og tog nogle pæne billeder og skrev en pæn tekst. Så var den ude og nu vidste familien Danmark det. Efter jeg har gjort det, har jeg haft det rigtig godt. Og vi har haft det godt,” siger han.

Homoseksuelle topledere er et særsyn i dansk erhvervsliv. I hvert fald den offentligt erklærede af slagsen. De fleste virksomheder har ligestilling indføjet i deres CSR- eller personalepolitik. Ledere taler i et væk om at inkludere det hele menneske i organisationen, mens man i mange HR-afdelinger arbejder for mangfoldighed. Samtidig er det de færreste bestyrelsesformænd anno 2009, der vil sige til citat, at homoseksuelle er ikke velkomne på toppen i deres virksomhed.

Alligevel er de der ikke rigtig. Bøsserne og de lesbiske i jakkesættet, der åbent fortæller om, hvordan de mødte deres partner og om sammenhængen mellem karriere og privatliv. Emner, som så mange andre topchefer har fortalt om i medierne. Stig Elling fra Star Tour er den mest kendte, homoseksuelle erhvervsmand. En anden er Dan Boyter fra Pressalit Group, mens en tredje er Frank Fiskers fra Scandic Hotels. Derfra er der en rungende radiotavshed, der ikke passer sammen med statistikken om, at hver tiende af os danskere er homoseksuel og antallet af virksomheder noteret på Københavns fondsbørs.

Stig Elling har selv kendskab til homoseksuelle topledere, der lever i skalkeskjul i heteroseksuelle forhold. Ifølge ham springer de ikke ud, fordi de har skabt sig et image og brand, der ikke harmonerer med homoseksualitet. De lever et kontrolleret liv, som der højst sandsynligt aldrig vil blive lavet om på.

”Man tænker på omverdenen og firmaets renomme. Man er bange for om, at det vil skade det. Der er meget frygt i det. Frygt for ikke at blive accepteret og at det går udover ens firma. Det kan jo være et meget kompliceret spil at holde sandheden ude.”

Hos IBM har man igennem længere tid arbejdet med mangfoldighedsledelse. En af dem, der deltager i arbejdet er projektleder Jørgen Weis, der selv er homoseksuel. Han har oplevet kollegaer, der ikke ville springe ud på arbejdspladsen. De mente ikke, at det ragede andre.
”Det kræver lidt ekstra mod, hver eneste gang man skal fortælle, at man er anderledes. Derfor bliver det lettere at gemme sig i et hjørne eller fortælle lettere omskrivninger af ens privatliv. Men det gør det bare endnu sværere at springe ud, fordi man er bange for at miste troværdigheden,” siger Jørgen Weis.

Nu vil en erhvervsleder spørge sig selv: hvorfor skal vi egentlig gøre noget særligt for de homoseksuelle, så de føler sig velkomne? Hos Dansk Industri er svaret følgende: Fordi man skal tiltrække alle former for medarbejdere.

”Nogle virksomheder er mere bevidste om det end andre. Jeg tror, at det er noget, vi alle kommer til at blive ud fra den brede mangfoldighedstanke. I de store internationale koncerner udenfor Danmark er det top of mind, fordi man har hele verden som arbejdsplads – og de danske virksomheder vil også følge trop,” siger Bolette Christensen fra DI. Hun kan til gengæld ikke give et entydigt svar på, hvorfor der findes så få homoseksuelle topchefer i Danmark.

”Jeg tror måske, at der er mange, der i lighed med kvinder ikke har lyst til, at det skal handle om deres køn eller seksualitet – det skal handle om kompetencerne. Det er typisk dansk – seksualitet er en privatsag og vi har vores personlige integritet. Vi adskiller det private og det ydre. Jeg tror dog, at der vil komme flere homoseksuelle rollemodeller frem og det vil rykke noget.”

Læs hele artiklen i Business Søndag

Deltag i debatten på her.