Stem på Danmarks nye præsident

Tænk hvis vi ikke havde et Kongehus, og i stedet skulle vælge en præsident, som i eksempelvis Tyskland, Frankrig og Finland. Hvem kunne det være?

Jeg er ikke anti-royalist, men jeg er omvendt heller ikke brændende tilhænger af Kongehuset. Det hænger mig ud af halsen, når fjernsynet bruger en hel dag på at dække en barnedåb, og jeg får det fysisk dårligt, når jeg en sjælden gang falder over Billed Bladet og deres svælgen i ligegyldigt kongerøg. Omvendt kan jeg godt lide at tage min børn ind på Amalienborg Slotsplads, og jeg er altid klar med champagnen når Dronningen holder Nytårstale.

Men et eller andet sted tror jeg, at vores monarki trænger til et serviceeftersyn. For skal jeg være helt ærlig, er jeg ret overbevist om, at Kronprins Frederik vil få mere end svært ved at udfylde rollen som Konge af Danmark. Jeg kender ham ikke personligt, men i offentlige fremtrædener virker han famlende og ude af stand til at formulere sig overbevisende. Broderen, Prins Joachim virker på den anden side langt mere royal - nogen ville sige arrogant, men ham skal vi ikke have som konge.

Nu kan man ikke kun bedømme folk ud fra deres evne til kommunikere. Og på trods af Prins Joachims mange gode egenskaber, har han en skilsmisse og adskillige skandaløse optrædener i den kulørte presse bag sig. Kronprinsen har også en rem af huden, men det er efterhånden længe siden - det er ikke det, der er problemet.

Problemet er, at Dronning Margrethe ikke lever evigt, for en bedre repræsentant for Danmark finder vi næppe. Mere begavet end faderen og forgængeren Kong Frederik og fantastisk til skabe et billede af Danmark i folkets bevidsthed. Men Kongehusets rolle er i åbenlys forfald ikke blot i Danmark, men navnlig også i England og Norge. Efterhånden som Kongehuset tømmes for alt andet end cerimonielle pligter, opstår der et vakuum, der er ved at forvandle menageriet til et særdeles velbesøgt menneske-ZOO.

Det paradoksale er, at det er samfundseliten, der omgås Kongehuset privat, mens det navnlig er de dårligst uddannede personer, der svælger i det royale stof i sladderbladene. Interessen for Kongehuset er dermed delt mellem snobberi og halvulækker sensationslyst. Men for den almindelige oplyste dansker har Kongehuset kun marginal betydning, og det er ikke sikkert, at det holder i længden.

Sagen er jo, at Kongehuset ikke må beskæftige sig med andet end tant og fjas. Det gør det vanskeligt at udfylde rollen som monark på en meningsfuld måde, og Kronprinsens forsøg på at positionere sig som medlem af IOC kan nemt gå hen og give bagslag. For historien har nemlig vist, at sport og politik er umulig at skille ad. Og går der politik i en sag, er Kongehuset dømt ude.

Så selv om det nærmer sig blasfemi, kan det give udmærket mening at overveje monarkiets fremtid i Danmark. Og i disse brandingtider, hvor regeringen taler om at Danmark skal positionere sig på ny over for udlandet, er det nødvendigt at tænke i helt nye baner. Hvor er det lige, at en anakronisme som Kongehuset passer ind der?

I erhvervslivet har man længe talt om topledelsens betydning for, at man som medarbejder kan identificere sig med virksomhedens "værdier". Derfor giver det også god mening at overveje, hvilket statsoverhoved vi skal holde op foran os i Danmark. Vi har naturligvis vores statsminister Anders Fogh Rasmussen, og han er måske den dygtigste statsminister i nyere tid, men folkelig, det bliver han aldrig. Og rollen som statsoverhoved er også vanskelig at påtage sig for en statsminister, der har mange dagligdagsproblemstillinger at bokse med.

Så hvorfor ikke få en person i spidsen for Danmark, der kunne udfylde en helt anden rolle. En rolle, der har et vist politisk indhold, og som først og fremmest giver mulighed for at formidle et værdigt og fuldt ud demokratisk billede af Danmark. Kort sagt: En præsident.

Så lad os som en lille sommerspøg gøre tankeeksperimentet: Hvem kunne være den rette person på posten?

Her er ti kandidater:

1. Niels Helveg Petersen
Min personlige favorit. Niels Helveg har politisk erfaring, han er driftssikker og har den værdighed, der skal til for at bære embedet. Og til og med har Niels Helveg ført an i diskussionerne om en ny Grundlov. Det gør ham nærmest ideel til embedet.

2. Bodil Nyboe Andersen
Vi skal naturligvis også have en kvindelig topkandidat, og Nationalbankens tidligere direktør har alt hvad der skal til, måske fraregnet den brede folkelige appel.

3. Michael Christiansen
Det Kongelige Teaters afgående direktør har udover den personlige integritet erfaring fra både centraladministrationen og kulturlivet, og det er en sjældenhed. Han bærer dog også magtens arrogance, men det er til at leve med.

4. Svend Auken
Svend Auken er et koryfæ i dansk politik, en polyhistor og en mand, der kan favne folket. Han mangler lidt på den personlige troværdighed, men hvad - nobody is perfect.

5. Uffe Ellemann Jensen
Uffe er blevet mere rund med årene, og har den internationale profil, som kan gøre en forskel i den store verden. Men han har det sikkert for godt med sine bestyrelsesposter og lejlighedsvise fremtræden på den offentlige scene, og ville derfor nok takke nej til en præsidentpost.

6. Per Stig Møller
Per Stig Møller er en enestående intellektuel kapacitet - dr. phil på en afhandling om Malte-Bruns litterære kritik, og derudover mange årig chef i DR, før han for alvor indledte sin politiske karriere, der i dag har ledt ham til posten som udenrigsminister. Eneste problem er, at han er en lille smule sjusket - og det er ikke præsidentielt.

7. Birte Weiss
Birte Weiss har både værdighed og integritet, men er muligvis glemt i den brede offentlighed. Hun var i sin tid udset til at blive formand for Folketinget, men tabte valget efter lodtrækning til Ivar Hansen. En præsidentpost kunne være en passende kompensation.

8. Linda Nielsen
Den tidligere rektor for Københavns Universitet kunne være en smuk repræsentant for Danmark. Hun har det internationale udsyn og et passende CV, og så er hun kvinde. Det skulle efter sigende være ret moderne.

9. Jørgen Poulsen
Jørgen Poulsen er som leder af Røde Kors en storslået repræsentant for Danmark og et værdigt menneskesyn. Han er en storslået kommunikator og vist sig som en dygtig leder, der kan engagere mange forskellige interesser om en fælles sag. Hvorfor kunne det ikke være Danmark?

10. Klaus Bondam
Klaus Bondam har som Michael Christiansen også både erfaring fra det politiske liv og kulturlivet. Han er festlig, original og kaotisk - og ja - kunne en homoseksuel præsident ikke markere Danmark som et frisindet land?