Statskassen scorer milliarder på løntunge indvandrere

Veluddannede indvandrere er en god forretning for Danmark. Vindmøllegiganten Siemens har hyret skarpe hjerner fra 70 forskellige nationer.

Foto: Iris Fold sammen
Læs mere

Det er en rigtig god forretning for den danske statskasse, når højtuddannet arbejdskraft bliver importeret fra udlandet. Det fremgår af en rapport, som tænketanken DEA har udarbejdet for Dansk Industri (DI).

I rapporten har DEA kigget på de indvandrere, der er kommet til Danmark for at arbejde i job, der normalt kræver en lang videregående uddannelse. Dermed ses der bort fra eksempelvis flygtninge, der kommer til Danmark af humanitære årsager, selv om de har en lang uddannelse bag sig.

Fra 2003 til 2013, den tiårige periode, som DEA har undersøgt, drejer det sig om ca. 7.500 personer, der tilsammen har bidraget med milliarder til de offentlige finanser.

Et af de firmaer, der ofte importerer højt­uddannet arbejdskraft, er Siemens i Danmark, hvor ca. ti procent af firmaets 8.500 fuldtidsansatte er udlændinge fra 70 forskellige nationer. Siemens, der bl.a. producerer vindmøller, kigger ofte mod udlandet, når videnstunge specialistposter skal besættes, fortæller administrerende direktør Jukka Pertola, der selv er fra Finland:

»Vi er nødt til at vælge fra hele verden, fordi vi har brug for de skarpeste hjerner. Vi kan finde mange i Danmark, men det er trods alt et relativt lille land, og her er ikke specialister i alting, som vi har brug for,« siger Jukka Pertola.

Han ser samtidig en fordel, at en global arbejdsstyrke kan være med til at udfordre den gængse tankegang – men understreger dog også, at det er dyrt for virksomheder at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

Stort overskud på bundlinjen

I gennemsnit bidrager én højtuddannet indvandrer med godt 130.000 kroner til statens konti om året, når man tager deres skattebetaling og fratrækker de udgifter, som staten har på den person.

For indvandrere fra vestlige lande er beløbet lidt højere, mens overskuddet på ikke-vestlige, men stadig højtuddannede indvandrere er en smule lavere.

I gennemsnit bliver den højtuddannede arbejdskraft 5,5 år i Danmark, hvis ikke de har familie eller ikke har familien med sig, hvilket munder ud i et samlet overskud på ca. 720.000 kroner for den danske statskasse for de 5,5 år, arbejdsnomaderne er i landet.

Derfor mener Linda Wendelboe, der er chef i DIs Global Talent, også, at det er en god ting, når virksomheder kigger mod kvalificeret arbejdskraft i udlandet:

»De højtuddannede indvandrere bidrager positivt til vores samfund. De betaler høje skatter, og de trækker ikke særlig meget på vores velfærdsgoder,« siger Linda Wendelboe.

Hun bakkes op af cheføkonom Claus Seidelin fra DEA, der står bag rapporten:

»Der er udsigt til lav vækst og stigende pres på de offentlige finanser herhjemme. Der kan de højtuddannede indvandrere være én del af svaret. Uanset om vi kigger på vestlige eller ikke-vestlige indvandrere, kan vi se, at de giver et meget stort overskud til statskassen,« siger Claus Seidelin.

Familier bidrager med endnu mere

Faktisk er overskuddet endnu større, hvis den højtuddannede indvandrer har sin ægtefælle og børn med. Ikke alene bliver de som oftest længere tid i landet – ti år mod 5,5 for enlige højtuddannede indvandrere i gennemsnit – det årlige overskud er også større for Danmark.

I gennemsnit bidrager en familie med en højtuddannet indvandrer, der kommer til Danmark for at arbejde, med 220.000 kroner om året, selv når man trækker udgifter til lægebesøg, sygehusophold, børnepasning, skoleundervisning og eventuel offentlig understøttelse fra.

Ifølge Dansk Industris chef for Global Talent, Linda Wendelboe, skyldes det, at de højtuddannede indvandrere tit har veluddannede ægtefæller, og at man tager deres skattebetaling med i regnestykket:

»Ofte er den medfølgende ægtefælle også højtuddannet, så når de går ud og tager et job, bidrager de også til vores velfærdssamfund i form af deres skattebetalinger,« siger Linda Wendelboe, som til daglig arbejder for at fremme udenlandsk arbejdskraft i Danmark.

Rapporten afslører desuden, at det er vigtigt for, hvor længe den højtuddannede arbejdskraft bliver i Danmark, om deres ægtefælle er i arbejde.

Således er fire ud af fem familier, hvor ægtefællen er i arbejde, senest ét år efter at familien er ankommet til Danmark, stadig i landet efter fem år. Hvis ægtefællen omvendt ikke er kommet ud på arbejdsmarkedet året efter, de flyttede til Danmark, så er det kun 68 procent af familierne, der stadig er i Danmark efter fem år.

Rapporten viser desuden, at fænomenet med højtuddannede indvandrere er blevet mere almindeligt på det danske arbejdsmarked. I 2003 kom der 398 personer, der faldt inde for DEAs definition, mens der i 2013 – rapportens sidste år – blev sat rekord med 1.073 nytilkomne.

I alt indvandrede 7.439 højtuddannede personer fra 2003 til 2013 til Danmark, hvoraf ca. 3/4-dele er fra vestlige lande.