Splinterny Porsche for 2.000 kroner

En 34-årig svensker fik sig en ny Porsche Cayman på en auktion for 2039 svenske kroner.

Foto: Semler Gruppen Fold sammen
Læs mere
En meget lykkelig svensker kører nu rundt i en ny Porsche Cayman, som han fik for kun 2.039 svenske kroner - under 2.000 danske kroner.

Røverkøbet gjorde han på auktionen Bidster, som ifølge den svenske hjemmeside e24.se fører auktioner efter usædvanlige principper:

Ifølge e24 går varen til det laveste unikke bud under auktionen, og det er tidligere resulteret i, at en lejlighed i det centrale Stockholm gik for 5.383 svenske kroner.