»Som erhvervs­leder kan man godt være ret ensom i jobbet«

Sidste år gennemførte Niklas Marschall, direktør for salg i DSB S-tog A/S, sit første maraton i Chicago. Til oktober skal han løbe endnu ét – denne gang i Washington D.C. Han er én blandt 76 erhvervsledere, som siden 2003 har gennemført et maraton i løbenetværket »SAS for the long run«.

Niklas Marschall. Fold sammen
Læs mere
Foto: LISELOTTE SABROE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

At løbetræne var ikke nyt for Niklas Marschall, men han havde aldrig prøvet et maraton. Netværk var heller ikke et nyt fænomen for DSB-direktøren, men han havde aldrig deltaget i ét, hvor deltagerne ikke kunne gemme sig bag deres jakkesæt og titler.

Alligevel tøvede Niklas Marschall, direktør for salg i DSB S-tog A/S, ikke mange sekunder, da han for halvandet år siden blev kontaktet af direktør Jim Nielsen fra SAS Institute. Om han kunne tænke sig at være med i et løbenetværk sammen med en lille, udvalgt skare erhvervsledere?

De to kendte i forvejen hinanden.DSB S-tog er kunde hos SAS Institute, som leverer software og konsulentydelser til virksomheden. Ja, faktisk kendte Niklas Marschall SAS Institute helt tilbage fra sin studietid, for konsulentfirmaet leverede gratis dataprogrammer til de studerende på cand.polit-studiet.

Der var flere grunde til, at Niklas Marschall sagde ja tak til at deltage i løbenetværket »SAS for the long run«. Én af dem var, at netværket gav ham chancen til at mødes med andre ledere uden filter, så at sige.

»De seneste 15 år af min karriere har jeg hver morgen taget jakkesæt på. Jeg er gået fra at være Niklas, til at være job og så Niklas. Sådan fungerer det også i normale netværksgrupper. Her repræsenterer man sit arbejde. Når man derimod mødes med en flok 40-årige, halvfede mænd i løbetights, giver det en langt mere personlig tilgang til de forretningsmæssige ting, man diskuterer.«

Sidste år gennemførte han sit første maraton med SAS-løbenetværket. Tilmed i præsident Obamas hjemby Chicago. Netværkets næste fælles mål er maraton i Washington D.C. til oktober. Mange af deltagerne er blevet så hooket på at løbe maraton, at de snupper adskillige af slagsen uden for netværket, hvad enten løjerne nu foregår i Berlin, Barcelona eller København.

LÆS MERE I BUSINESS SØNDAG