Søderberg sendt på gaden uden et ord til tak

Skibsreder Jess Søderberg blev sendt på gaden fra A.P. Møller – Mærsk uden tak fra sin mangeårige arbejdsgiver Mærsk Mc-Kinney Møller, viser ny bog om seniorrederen. Mærsk mangeårige højrehånd blev iskoldt erstattet, da den aldrende reder blev vred over udeblevne resultater og for mange fejl.

Årtiers tæt samarbejde mellem Jess Søderberg og Mærsk Mc-Kinney Møller blev afsluttet i en iskold atmosfære. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker.
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der blev gjort kort proces, da skibsreder Jess Søderberg sidste efterår havde sidste arbejdsdag i A.P. Møller - Mærsk.

37 års ansættelse, kulminerende med 14 år som øverste chef og skibsreder, blev afsluttet uden et ord som tak fra seniorreder Mærsk Mc-Kinney Møller, som ellers havde kørt parløb med Jess Søderberg om ledelsen af den enorme shippingkoncern.

Men i stedet for tak måtte Jess Søderberg nøjes med en formel frokost, ord fra bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen – og et diffust løfte fra Mærsk Mc-Kinney Møller om, at Søderberg »altid kunne henvende sig, hvis behovet opstod«.

Det iskolde farvel fremgår af en ny portræt- og interviewbog om den gamle skibsreder, ’Mærsk Mc-Kinney Møller’, som de to forfattere Thomas Larsen og Finn Mortensen sender på gaden på Gyldendal i næste uge. I bogen fortæller Jess Søderberg for første gang om sin tid i A.P. Møller – Mærsk, om sit samarbejde med Mærsk Mc-Kinney Møller og om det kolde farvel.

»Det gør man ikke, når man er hr. Møller, og slet ikke når han var så utilfreds med det, der var sket. Jeg havde heller ikke forventet, at hr. Møller ville holde en takketale. Det kender jeg ham godt nok til,« siger Jess Søderberg i bogen.

Og utilfreds var Mærsk Mc-Kinney Møller. Jess Søderberg var den øverste ansvarlige for overtagelsen af konkurrenten P&O Nedlloyd, en overtagelse som den første tid var en regulær fiasko. IT-systemerne var slet ikke i stand til at håndtere det nye selskab, rederiets containere endte på forkerte steder verden rundt, og kunderne fik enten forkerte eller slet ingen regninger.

Alligevel kan det for en udenforstående virke besynderligt, ja nærmest kynisk, at Mærsk Mc-Kinney Møller på så kold en facon bruger en medarbejder til vedkommende ikke kan bidrage med mere – og så smider vedkommende på porten. Men for insidere er det ingen overraskelse. Sådan er det bare.

At kynismen er et fremherskende karaktertræk i toppen af dansk erhvervsliv blev blot understreget yderligere af den pressemeddelelse, som bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen sendte ud for at fortælle om Søderbergs exit. Meddelelsen var ultrakort og konstaterende og med blot enkelte ord til at beskrive Søderbergs indsats i rederiet.

Igen en kynisme, som for udenforstående kan synes ubehagelig, men for Jess Søderberg blot en del af gamet.

»Pressemeddelelsen afspejler, at bestyrelsesformanden havde behov for at vise »action«, fordi det ikke gik så godt i containerlinjen. Sådan er den verden,« konstaterer Jess Søderberg i dag.

Fyringen af Jess Søderberg var kulminationen på 14 år som øverste chef på Esplanaden. At tidspunktet for et farvel nærmede sig, vidste den 62-årige Jess Søderberg udmærket, A.P. Møller - Mærsk arbejder nemlig med en pensionsalder for skibsredere på 65 år. At reglen så ikke lige gælder seniorreder Mærsk Mc-Kinney Møller er blot en detalje.

Nok havde Jess Søderberg luret, at han nok ikke kom til at sidde indtil Esplanadens officielle pensionsalder. Alligevel kom det som en overraskelse, da han i juni 2007 blev kaldt ind til bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen og fik præsenteret beslutningen om, at han skulle slutte. En fyring var det ikke af navn, men når al den diplomatiske snak skrælles væk, var Søderbergs exit en fyring af gavn.

»Efter dannelsen af vores ledelsesteam, Executive Board, i juni 2006, som blev startskuddet til et kapløb om at blive min efterfølger, var jeg godt klar over, at jeg ikke kunne blive siddende, til jeg blev 65, men jeg havde ikke regnet med, at man ville have en afløser ind her og nu. Når det er sagt, havde jeg det fint med bestyrelsens beslutning. Indtil da havde jeg faktisk følt, at jeg ikke kunne være bekendt ikke at blive ved, til jeg var 65,« siger Jess Søderberg i bogen.

På mange måder blev Jess Søderbergs exit fra A.P. Møller - Mærsk blot en understregning af, hvor kompliceret et liv han – og mange andre ledere - har levet på direktionsgangen i rederiet.

Søderberg blev udnævnt til skibsreder i 1986. I 1993 overtog han posten som øverste chef efter Mærsk Mc-Kinney Møller. Overtagelsen skete med et klart løfte fra Mærsk Mc-Kinney Møller om, at den aldrende seniorreder nok skulle holde fingrene fra den daglige forretning.

Internt i virksomheden gjorde Mærsk Mc-Kinney Møller det klart, at det fremover var Søderberg, der skulle træffe beslutningerne – men at man gerne måtte rådføre sig med ham. Den ambition viste sig dog svær at efterleve for den gamle skibsreder.

»Jeg tror godt, hr. Møller vil skrive under på, at tillid er godt, men kontrol er bedre i denne sammenhæng. Det er jo umuligt at være enige om alt, og han har helt givet været uenig i nogle af vores beslutninger – også mens han var formand for bestyrelsen,« siger Jess Søderberg.

Det betød bl.a., at den gamle skibsreder fortsatte med at holde tæt kontakt til de andre skibsredere, holdt frokostmøder og i det hele taget fortsatte med at fungere som øverste chef.

Jess Søderberg, der jo altså var øverste daglige chef, måtte derfor gå sine egne veje for at sikre, at der ikke foregik for mange ting, som han ikke blev inddraget i – og at der ikke blev truffet beslutninger hen over hovedet på ham. Derfor aftalte han med rederkollegerne, at de altid skulle give ham et referat efter deres møder med Mærsk Mc-Kinney Møller, og at der ikke måtte træffes beslutninger uden om ham.

»Hr. Møller havde jo selv sagt, at det ikke var ham, der skulle træffe beslutningerne. Det var vi alle enige om i kredsen af redere. Hvis han ønskede at træffe beslutninger, måtte det ske gennem bestyrelsen,« siger Jess Søderberg.

Når det gik galt, og når der blev truffet beslutninger, som Mærsk Mc-Kinney Møller ikke var tilfreds med, var ingen dog i tvivl. Nok kan den aldrende reder være både galant og diplomatisk i sin omgang med mennesker. Men når det gælder kunsten at give klar besked, så er der ikke mange, der matcher ham.

»Jeg tror, hr. Møller mener, at det ikke kan være rigtigt, at han ikke har lov til at tale med store bogstaver. De, der ikke kunne tåle det, er nok alligevel for blødsødne i hans optik,« siger Jess Søderberg.

Trods genvordighederne og det til tider kølige forhold til Mærsk Mc-Kinney Møller gør Jess Søderberg meget ud af i interviewet at understrege, at han langtfra er bitter. Han fremhæver, at han fik en karriere, der langt overgik hans forventninger – men at tiden med Mærsk var hård, det skjuler Jess Søderberg ikke.

»Jeg vidste nøjagtigt, hvad jeg gik ind til, og det blev akkurat lige så hårdt, som jeg regnede med. (…) Hr. Møller er en krævende arbejdsgiver, men jeg har aldrig været bange for at arbejde hårdt eller bange for udfordringer – og så er jeg ikke fintfølende. Man skal være hårdhudet for at være i et miljø, der har hr. Møller for bordenden. Sådan er det bare,« lyder det fra Søderberg, der sender en sidste opfordring til sin gamle formand:

»En af de ting, hr. Møller har lært mig, er, at noget altid kan gøres bedre. Det er fuldstændigt rigtigt. Men i modsætning til ham tillader jeg mig en gang imellem at være tilfreds, selv om noget kunne være gjort bedre. Det skulle hr. Møller også. Han er for hård ved sig selv. Han skulle glæde sig lidt mere over det, der er gået godt i stedet for at bekymre sig så meget. Det har han masser af grund til,« siger Jess Søderberg.