Sociale virksomheder på vej ind i varmen

Fremover vil private virksomheder i stigende grad forsøge at brande sig som sociale virksomheder. Finanskrisen har vist, at det kan betale sig at vise socialt ansvar.

Foto: Jeppe Bjørn Vejlø. Professor Muhammad Yunus er manden, der fandt på mikrolån som en vej ud for fattige i 3. verdenslande og fik Nobelprisen for det. Koncerndirektør med ansvar for bl.a. CSR hos Novo Nordisk Lise Kingo taler med Yunus om, hvordan hans tanker og hans ide til en ny forretningsmodel kan bæres videre i en dansk sammenhæng.
Læs mere
Fold sammen

Sociale virksomheder, social business, socialøkonomiske virksomheder. Kært barn har mange navne. Men mens de lærde strides om definitionerne, er interessen for at etablere og støtte sociale virksomheder herhjemme vokset kraftigt de seneste år.

Finanskrisen og den kritik, der efterfølgende er opstået af den klassiske kapitalistiske model er én af forklaringerne på at blandt andre EU nu er begyndt at sætte ganske betydelige midler af til forskning i området, og at et begreb som socialt entreprenørskab har sneget sig ind som et af de 12 bud på en europæisk vækstpolitik.Ifølge professor i social entreprenørskab ved Roskilde Universitet, Lars Hulgård, har græsrødder, offentlige myndigheder og private virksomheder en fælles interesse i området.Mens kritiske græsrødder er på jagt efter en ny økonomisk model, leder offentlige myndigheder efter nye måder at levere serviceydelser på i takt med at ældrebyrden vokser og borgernes forventninger til service stiger, samtidig med at budgetterne er under pres.

Også private virksomheder er interesserede i den nye forretningsmodel. Finanskrisen har nemlig øget deres bevidsthed om, at det ofte kan betale sig, at markedsføre sig socialt ansvarlig.

»Man kan godt se en tendens til, at begrebet social virksomhed eller social innovation er ved at overtage den tidligere fokus på virksomheders sociale ansvar, CSR,« siger Lars Hulgård og henviser blandt andet til japanske Hitachi Group, som i øjeblikket kører en kampagne, hvor de siger, at de er verdens førende sociale innovationsbusiness, der ønsker at udvikle bæredygtige produkter og være så tæt på kunderne som muligt.»Det er vigtigt at være opmærksom på, at begrebet sociale virksomheder er meget bredt. I Hitachis udgave bliver det meget udvandet,« siger Lars Hulgård.Det er imidlertid ikke kun virksomheder, politikere og organisationer, der har en interesse i området.

På RUC er uddannelsen i socialt entreprenørskab særdeles populær blandt de studerende.»Alt hvad der har at gøre med at koble socialt med økonomi og entreprenørskab er populært,« siger Lars Hulgård, der dog advarer mod, at vi i Danmark genopfinder den dybe tallerken.»Hvis man graver sig ned i historien kan man se, at vi har en lang tradition for at drive socialøkonomiske virksomheder. Andelsbevægelsen og koorperativerne er eksempler på det,« siger Lars Hulgård, der i øvrigt fremhæver Roskildefestivalen som det bedste eksempel herhjemme på en socialøkonomiske virksomhed, der bevæger sig i feltet mellem frivilligt og forretning.