Snyder du dig selv? Pres din bank og spar tusinder

Ekspeditionsgebyr, oprettelsesgebyr og kortgebyr. Bankgebyrerne hober sig op. Men du kan spare tusindvis af kroner på bankgebyrer og renter, hvis du forhandler med din bank, og tager hånd om dine banksager på en fornuftig måde. Her får du ekspertens bedste råd.

Foto: Scanpix/Iris
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ekspeditionsgebyr, oprettelsesgebyr og kortgebyr. Man kan finde nok gebyrer i bankverdenen til næsten at skrive en bibel. Men hvor uoverskueligt det end kan se ud, kan man selv gøre meget for at presse gebyrerne ned.

Som hovedregel er de fleste gebyrer nemlig til forhandling. Det kræver, at man tør gå til sin bank med et ønske om at forhandle, forklarer John Norden, der er partner hos mybanker.dk, som sammenligner bankpriser.

Opret abonnement på PLUS og se hvordan du kan spare tusindvis af kroner årligt ved at undgå en lang række gebyrer.

Det får du i denne PLUS-pakke:

  • Sådan presser du din bank
  • Boligejere snyder sig selv for lavere rente
  • Oversigt: Så meget kan du spare
  • Danske Banks pressechef: Vore gebyrer er gennemskuelige
  • Syv smarte råd: Sådan presser du gebyrerne ned
  • Tre store gebyr-syndere: Sådan forhandler du

 

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.

 


Ekspeditionsgebyr, oprettelsesgebyr og kortgebyr. Man kan finde nok gebyrer i bankverdenen til næsten at skrive en bibel. Men hvor uoverskueligt det end kan se ud, kan man selv gøre meget for at presse gebyrerne ned.

Som hovedregel er de fleste gebyrer nemlig til forhandling. Det kræver, at man tør gå til sin bank med et ønske om at forhandle, forklarer John Norden, der er partner hos mybanker.dk, som sammenligner bankpriser.

»Når renten falder, kan gebyrerne stige, fordi det er det, bankerne så kan tjene penge på. Og den kunde, der ikke gør noget for at få gebyrerne ned, kommer til at betale regningen,« siger han.

Forleden kom Danske Bank med et halvårsregnskab, som viste, at bankens indtjening på gebyrer er steget med 18 pct. Dermed er gebyrerne en væsentlig årsag til bankens svimlende overskud, der forventes at ende på 16 milliarder kroner i 2015.

En stor del af den øgede indtægt kommer fra de historisk mange låneomlægninger, som danskerne har foretaget i samme periode. Derfor forventer John Norden, at de fleste andre banker vil følge trop med en stigning, fordi det er et område, hvor gebyrerne skæpper i bankkassen.

»Når vi snakker gebyrer, er det en bred vifte. Det er ikke nødvendigvis alle gebyrer, der er steget. I dette tilfælde er en stor del af den øgede indtjening også på grund af de historisk mange konverteringer af lån i første halvår,« forklarer han.

Det betyder ikke, at man skal tage sig til takke med det tilbud, man får stukket i hånden. Hvor meget man præcis kan spare ved at forhandle med sin bank, er meget individuelt. Men alene i gebyrer, ved låneomlægninger og investeringer, kan der gemme sig tusinder tusinder af kroner i besparelse for bankkunden, mener Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Også forbrugerens ansvar

»Forbrugeren har selv et stort ansvar. Det er nemlig sådan, at priserne ikke automatisk bliver sat ned, hvis bankens omkostninger falder. Omvendt kan man regne med, at de bliver sat op. Er man en god kunde i banken, skal man ikke være bange for at forhandle,« siger han.

Morten Bruun Pedersen mener, at det ofte kan være svært at gennemskue, hvad det er, man betaler for med de mange gebyrer.

»Forbrugerne lægger mærke til, hvad de betaler for dagligvarer, mobilabonnementer og så videre. Men de har ikke en chance for at se, hvad de betaler for i gebyrer, når de omlægger lån eller skyder penge i en af bankens investeringsforeninger,« siger han.

 

Boligejere snyder sig selv for lavere rente

Stol ikke blindt på den rente, din bank tilbyder, når du optager et boliglån. Det er konklusionen på en ny undersøgelse, som mybanker.dk har foretaget.

Den viser, at man med et gennemsnitligt bankboliglån på 364.000 kroner kan spare godt 8.000 kroner om året, hvis renten sættes ned fra 6,5 til 4,3 pct.

Banker er forretninger

Omkring 80 pct. af et typisk boliglån finansieres af et realkreditinstitut, hvor renten ligger nogenlunde fast. Men med de resterende 20 pct. er den mest gængse lånemetode via banken. Og det er altså her, at der er tusinder at spare.

John Norden fra mybanker.dk opfordrer til, at man ikke tager sig til takke med det første tilbud, banken giver.

»Banker er forretninger som alle andre. De forsøger at skabe størst mulig profit. Derfor er det vigtigt, at man tør at forhandle,« siger han.

 

Danske Banks pressechef: Vore gebyrer er gennemskuelige

BT har spurgt Danske Banks pressechef Kenni Leth om bankens gebyrpolitik.

Hvorfor stiger gebyrerne?
Hovedparten af vores indtægter på gebyrer er steget på grund af større aktivitet hos vores kunder. Der er for eksempel mange af vores kunder, som vi har hjulpet med at lægge lån om. Vi har derfor ikke været ude at sætte prisen op i nævneværdigt omfang. I de tilfælde, hvor vi har været nødt til at hæve vores priser, er det primært for at afspejle de omkostninger, vi har. Et eksempel er, da vi for nogle år siden hævede vores gebyr på betaling af girokort i filialen. Dér var omkostningen for os steget, og derfor hævede vi gebyret.

Hvorfor skal kunder selv forhandle sig til lavere gebyrer?
I Danske Bank har vi med vores kundeprogram forsøgt at lave en mere transparent struktur for vores priser. Så alt efter, hvilken løsning du har valgt, er der forskellige priser. Derfor kan vi ikke genkende den kritik. Kundeprogrammet tager hensyn til, hvor stor et forretningsomfang kunden har.

Hvorfor er det så svært at gennemskue, hvad man betaler for?
Præcis derfor har vi arbejdet med at gøre det mere gennemskueligt. Det introducerede vi med vores kundeprogram for nogle år siden. Det har givet en reduktion i antallet af priser, man skal betale. I vores program betaler nogle kunder en gang i kvartalet, hvor der så er faste ydelser inkluderet, og det fremgår helt klart, hvad der er inkluderet, og hvad der ikke er.

Tre store gebyr-syndere: Sådan forhandler du

1. LÅN
En stor del af bankernes fortjeneste fra gebyrer kommer fra kunders lånomlægninger. Her er der en række gebyrer, som kan forhandles. Det er bl.a. oprettelsesgebyr, stiftelsesgebyr, ekspeditionsgebyr, tinglysningsservice og garantistiftelse.

Sådan forhandler du: Man skal forhandle gebyrer, når man omlægger lån. I kroner og ører er det det område med flest gebyrer. Et godt redskab er Mybankers skift-bank-tjeneste, som man kan bruge helt gratis. Henvender man sig til sin bank og siger, at man har fundet billigere alternativer, ved de, hvad det drejer sig om, og så er man i en langt bedre forhandlingssituation.

 

2. BETALINGER
Veksling af valuta, kortgebyr, betaling af regninger i banken, gebyr på rykkere. Alt sammen kan regnes ind under betalingsservice. Også her er det muligt at forhandle.

Sådan forhandler du: Se på din banks prisliste, som gemmer sig på dens hjemmeside. Undersøg, hvad du betaler for transaktioner, for dine kort og så videre. En anden mulighed er at tjekke sin kontooversigt, når man modtager den efter nytår, og sammenligne den med de forrige år. Dernæst skal du undersøge, om du kan få det billigere. Det kan du gøre på pengepriser.dk eller mybanker.dk. De tal kan du bruge, når du kontaker din bank for at forhandle priserne ned.

 

3. INVESTERINGER
Bankerne scorer kassen på at tage gebyrer via deres investeringsforeninger. Også her er der mulighed for at sænke omkostningerne.

Sådan forhandler du: Bankerne anbefaler ofte deres egne investeringsforeninger, da det er her, de får størst fortjeneste. På morningstar.dk får man et overblik over priserne på næsten 600 forskellige danske investeringsforeninger. Når man har gjort det, kan man gå til sin bank og efterspørge dem med billigere udgifter. En vigtig pointe er at se på, hvilket afkast de forskellige investeringer giver i forhold til hinanden. De højere udgifter kan blive opvejet af højere indtægter.

 

Kilde: Forbrugerrådet Tænk og Mybanker