Snyder du dig selv? Få tusindvis af kroner oven i folkepensionen

Få klik kan give flere tusinde kroner. I hvert fald hvis du er dansk folkepensionist. Men mange ældre glemmer at benytte sig af diverse tilskud fra staten.

Foto: Scanpix/Iris
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Opret abonnement på PLUS og se om du er berettiget til at få tilskud til for eksempel varme, dit helbred og boligen.

Det får du i denne PLUS-pakke:

  • Mange ældre går glip af tilskud
  • Så meget kan du få i tillæg
  • Hvad ved du om tilskud? Det sagde danskerne
  • Det kan du få tilskud til
  • Guide: Sådan udregnes den personlige tillægsprocent

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.


Få klik kan give flere tusinde kroner. I hvert fald hvis du er dansk folkepensionist. Men mange ældre glemmer at benytte sig af diverse tilskud fra staten.

Et eksempel er varmetillægget. Der går ikke mange måneder, før sommeren for alvor er slut, og man skal til at tænde for varmen igen. Mange pensionister er imidlertid ikke klar over, at det offentlige ofte kan yde tilskud, og dermed går man glip af flere tusinde kroner om året. Det siger Kirsten Dyrborg, socialrådgiver i Ældre Sagens rådgivning:

»Vi oplever bl.a., efter opgaverne er blevet delt mellem kommunerne og Udbetaling Danmark, at mange ældre ikke føler, de får tilstrækkelig vejledning og derfor ikke er klar over, hvad de kan få,« siger Kirsten Dyrborg.

Varmetillægget er blot et af flere offentlige tilskud, man kan få til at supplere sin folkepension med. Det kan i sig selv udløse op mod tusind kroner ekstra hver måned.

Derudover findes der tilskud til både bolig og helbred, der ikke udbetales automatisk, men hvor man aktivt skal gå ind på borger.dk - i modsætning til ældrechecken og pensionstillægget, som kommer automatisk.

Mindst en fjerdedel kan få tilskud

Over en million danskere får udbetalt folkepension, hvor den årlige grundsats for folkepension er 71.964 kr. i 2015.

28 procent af dem er berettiget til hel eller delvis ældrecheck (maks. 16.400 kr. per år, red.). Det gives kun til pensionister med en samlet formue på under 81.500 kr., og som ikke har en indkomst på mere end 67.500 kr. om året ved siden af sin folkepensionen.

For en stor del af de danske pensionister er der altså ikke meget at gøre godt med. Alligevel lader det til, mange pensionister ikke kender til alle mulighederne for tilskud, mener Kirsten Dyrborg, Ældre Sagen.

»Der er mange, som henvender sig til Ældre Sagen, der ikke kender til deres rettigheder og derfor ikke undersøger, om de kan få tillæg,« siger socialrådgiveren.

Formuen er ligegyldig

Hvordan man opvarmer sin bolig, og om den er lejet eller ejet, er ligegyldigt for, om man kan få det skattefri varmetillæg. Om man har formue, og i så fald hvor meget, spiller heller ingen rolle.

Kun den personlige tillægsprocent, der står oplyst på ens årlige pensionsmeddelelse, har indflydelse på, hvor stort et beløb man kan få udbetalt.

Og der er ifølge Kirsten Dyrborg mange, som ikke ved, hvad den personlige tillægsprocent betyder, hvilket er et problem, da det også er den, der har indflydelse på, om man kan få nedsat sin medielicens og tillæg som helbredstillæg og boligydelse – og ikke mindst hvor meget.

En af dem, som ikke kender til varmetillæg, er tidligere gymnasielærer Lene Demidoff på 72. Hun var ikke klar over, der overhovedet fandtes noget, som hedder varmetillæg, men gik bare ud fra, hun ikke kunne få tillæg i det hele taget. Derfor har hun ikke undersøgt, hvilke muligheder der findes, eller hvad kriterierne for at få dem er.

»Det anede jeg ikke var en mulighed! Jeg troede, at når bare man havde en god pension i forvejen, så kunne man ikke få noget,« siger hun.

Hvad ved du om tilskud? Det sagde danskerne

Foto: Bax Lindhardt.

Karen Tscherning, 69, tidligere social- og sundhedshjælper
Får du nogen offentlige tillæg til din folkepension?
»Ja, jeg får varmetillæg.«

Hvordan har du fundet ud af, du kunne få det?
»Det har jeg fundet ud af gennem mit tidligere arbejde.«

Gik søgning om tillægget ellers smertefrit?
»Ja, jeg sendte et brev, og tre dage senere fik jeg at vide, at det var bevilget.«

 

Foto: Bax Lindhardt.

Anne Marie Libergren, 70, tidligere frisør
Får du nogen offentlige tillæg til din folkepension?
»Nej, men jeg får enkepension og min mands tjenestemandspension.«

Hvad med offentlige tilskud som f.eks. varme-, helbreds- eller personlige tillæg?
»Nej, det får jeg intet af.«

Hvad er årsagen til det?
»Det, tror jeg, skyldes min mands tjenestemandspension. Men jeg skal til at finde ud af det.«

Føler du, du har fået tilstrækkelig orientering og vejledning om de forskellige tillæg?
»Ja, men det hele er meget nyt for mig. Så jeg skal først til at sætte mig ind i det nu.«

 

Foto: Bax Lindhardt.

Bente Munksgaard, 67, tidligere hjemmehjælper
Får du nogen offentlige tillæg til din folkepension?
»Ja, jeg får ældrecheck og helbredstillæg.«

Hvad med varmetillæg?
»Det får jeg ikke. Jeg er egentlig ikke engang klar over, om jeg kan få det.«

Hvad skyldes det?
»Tjo, det skyldes jo nok bare sløseri. Jeg har nok ikke været så god til at undersøge, hvad der er af tillæg.«

Man kan få helt op til 12.000 kr. om året i varmetillæg alene. Var du klar over det?
»Nej, det var jeg godt nok ikke, men det er da helt sikkert noget, jeg skal hjem og undersøge nærmere!«

 

Foto: Bax Lindhardt.

Lene Demidoff, 72, tidligere gymnasielærer
Er du klar over, hvilke offentlige tilskud der er til folkepensionen?
»Nej, det er jeg ikke, men jeg får så mange andre typer pensioner, så jeg tror ikke, jeg kan få noget andet.«

Har du hørt, at man gennem varmetillæg kan få op mod 12.000 kr. om året, og at ens formues størrelse ikke betyder noget for, hvor meget man kan få?
»Nej, men det lyder da meget godt! Det anede jeg ikke, men så kunne det da godt være, jeg skulle undersøge sagen noget mere! Jeg troede, at når bare man havde en god pension i forvejen, så kunne man ikke få noget.«

Synes du, du er blevet tilstrækkeligt orienteret om de her tillæg?
»Jeg har slet ingen orientering fået – i hvert fald ikke, hvad jeg kan huske.«

Er det noget, du vil kigge nærmere på, om du kan få?
»Ja!«

Det kan du få tilskud til

Foto: Scanpix/Iris.

Varmetillæg
Er man folkepensionist med en tillægsprocent over nul kan man få skattefrit tilskud til sin varmeregning, ligegyldigt hvordan boligen er opvarmet. For enlige er de første 4.800 kr. årligt uden tilskud. For beløb over 25.400 kr. årligt forsvinder tilskuddet. For samlevende er det de første 7.200 kr., man selv står for. Man kan søge varmetillæg, der kan nå op til små 1000 kr. om måneden, uanset om man bor til leje eller ejer sin bolig. Din formue betyder heller ikke noget - kun tillægsprocenten. Varmetillæg søges gennem borger.dk.

Helbredstillæg
Har man faste udgifter til medicin, fodpleje eller fysioterapi, for at nævne et par eksempler, kan man få dækket op til 85 procent af sine udgifter gennem et helbredstillæg. Det søger man på borger.dk eller i sin kommune. Kravene for at kunne modtage helbredstillæg er, man har en tillægsprocent, og at den personlige formue (fast ejendom medregnes ikke, red.) ikke overstiger 81.500 kr. Har man andre sygeforsikringer, som man modtager tilskud fra, skal de penge fraregnes. Helbredstillæg dækker i visse tilfælde også de første 925 kr. til medicin, man ellers normalt ikke kan få tilskud til. Listen over, hvad man kan få helbredstillæg til, kan findes på borger.dk. Størrelsen af helbredstillæggene og adgangen til dem svinger meget fra kommune til kommune.

Personlige tillæg
Kan søges af folkepensionister til alle de ting, der ellers ikke kan søges tillæg til. Det er kommunen, man søger hos og som vurderer, om man skal have tilskud og i så fald hvor meget. Det eneste krav, der er fra kommunens side, er, at det skal bedømmes som ”rimelige” og ”nødvendige” udgifter som for eksempel til laktosefri mælk, hvis man er allergiker.

Boligydelse
Kan søges af folkepensionister, som bor i en bolig med køkken. Den beregnes på baggrund af ens indkomst og boligudgifter. Er man modtager af ældrecheck, tæller dette ikke som indkomst.

Det er vigtigt at bide mærke i, det kun er boligydelse til lejere, der regnes for egentlige tilskud. Boligydelse til andels- og ejerboliger regnes for lån til 0 procent i rente, som skal betales tilbage ved salg af sin bolig.

Boligydelse til leje- og andelsboliger beregnes i udgangspunktet af huslejen. For ejerboliger indregnes for eksempel ejendomsskatter, afdrag på lån og generel vedligeholdelse.

Der gives kun boligydelse op til 65 kvadratmeter for enlige, uanset hvor stor en bolig de har. Arealbegrænsningen for par er 85 kvadratmeter. Ens boligydelse nedsættes ikke, hvis man overskrider begrænsningerne, fordi ens ægtefælle eller samlever gennem de sidste fem år dør eller flytter på plejehjem. Hvor meget man kan få, kan beregnes på borger.dk, hvilket også er, hvor man søger om ydelsen.

Det maksimale, man kan få udbetalt i boligydelse er 44.844 kr. om året. Boligydelse er skattefri.

Halveret medielicens
Er man folkepensionist og har en personlig tillægsprocent på 100, kan man hente et ansøgningsskema på DR Licens’ hjemmeside. Ansøgningsskemaet skal derefter underskrives af kommunen, som også skal bekræfte, at du opfylder betingelserne, og sendes til DR Licens.

Ældrecheck
Udbetales automatisk til pensionister, som ikke har en formue større end 81.500 kroner, og som ikke tjener mere end 67.500 ved siden af folkepensionen.

Guide: Sådan udregnes den personlige tillægsprocent

  • Den personlige tillægsprocent for 2015 står oplyst i ens pensionsmeddelelse og bruges til at beregne, hvor meget man kan få i varmetillæg, helbredstillæg og ældrecheck. Den ligger mellem 0 og 100, og jo højere den er, jo mere kan du få udbetalt. Den fastsættes efter, hvor stor en indtægt man har ud over sin folkepension. Det har desuden indflydelse, om man er enlig eller samlevende.
  • Man kan som enlig tjene op til 19.400 kr.om året og stadig få fuldt tillæg. Derefter vil tillægsprocenten blive sat ned fra 100 med et procentpoint for hver 481 kroner, man tjener. Den maksimale indtægt, man kan have om året ved siden af sin folkepension, før ens tillægsprocent sættes til nul, er 67.500 kr..
  • Er man gift eller samlevende, kan man tilsammen have en indtægt på 38.500 kr.om året, før det får indflydelse. Efterfølgende nedsættes tillægsprocenten med et procentpoint for hver 969 kroner. Man kan som samlevende ikke tjene mere end 135.400 kr.om året, før ens tillæg forsvinder.
  • Grundsatsen for folkepension er 71.964 kr.om året i 2015. Har man en formue mindre end 81.500 kr., og tjener man ikke mere end 67.500 kr. ved siden af sin pension, er man berettiget fuldt pensionstillæg på 71.132 kr. årligt. Den samlede årlige indtægt bliver derfor 143.096 kr. eller 11.925 om måneden før skat. Det udløser en personlig tillægsprocent på 100, der gør, man automatisk får den fulde ældrecheck på 16.400 kroner om året og samtidig er berettiget fuldt varmetillæg.
  • Søger man det, vil man få 11.748 kr. ekstra om året eller 979 om måneden, hvis ens årlige varmeudgifter er 25.400 kr..
  • Samtidig vil man kunne slippe med at betale halv medielicens, hvilket vil give 1.230 kr. mere på årlig basis.
  • Hvor mange penge, man kan få i helbredstillæg og personlige tillæg, kan variere meget afhængigt af, hvilken kommune man bor i, og hvad man søger tillæg til.
  • Samlet maksimalt tillæg på årsbasis uden helbreds- eller andre personlige tillæg: 12.978 kr. (1081,50 om måneden).