Smid slipset og få en business-stemme i debatten

Kan erhvervslivet gøre en forskel på det tilstundende Folkemøde på Bornholm? Næppe. Bør erhvervslivet og herunder business-Danmarks top-pinger være repræsenteret på solskinsøen om 14 dage? Ja da, selvfølgelig, mener erhvervskommentator Jens Chr. Hansen.

Foto: Jens Nørgaard Larsen. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2012
Læs mere
Fold sammen

Synlighed er afgørende, når man skal have »folket« i tale, og så må erhvervslivet gøre sig klart, at der er tale om fire dages debatforum og ikke et diktat-forum.

Erhvervslivet har oprustet ganske kraftigt i de senere år. Ikke bare på det årlige Folkemøde på Bornholm, men generelt er erhvervslivets stemme i den almindelige debat blevet tydeligere og tydeligere. Ikke kun fra interesseorganisationerne, men endnu vigtigere også fra de »rigtige« topchefer, som kender udfordringerne på egen krop, som så at sige har fingrene nede i materien. Det er positivt.

Det kræver sin mand eller kvinde som topchef at slippe kontrollen og kaste sig ud i en live-debat, hvor man som topchef ikke har det sidste ord, hvor bundlinjen ikke nødvendigvis er økonomisk, og hvor der ikke er beskyttende kommunikationsfolk til at skærme af.

Ret skal dog være ret, danske erhvervsledere er generelt set meget tilgængelige. Og hvis de vover at løsne slipset endnu mere, ja så ville erhvervsstemmen i debatten være endnu mere velkommen – og nødvendig. Tænk, om man kunne få en reel debat om, hvorfor alle i Danmark får gavn af et privat erhvervsliv, der skaffer arbejdspladser, også i Danmark, og er med til at fylde de offentlige kasser.

Erhvervslivets forhold og den offentlige debat bør ikke være modsætninger, men hinandens forudsætninger.

Jeg har beskæftiget mig med erhvervs-livets topchefer i nu mere end 25 år, og som noget helt unikt i Danmark er der i vid udstrækning direkte adgang til langt, langt de fleste topchefer. Nuvel, hæren af kommunikationsfolk er blevet større og større igennem årene, og de skal jo også finde en berettigelse i jobbet, men disse kommunikationsfolk må pinedød forstå, at de absolut ikke skal være et irriterende, kontrollerende mellemled.

Blandt de mest ufiltrerede topchefer er Danfoss’ Niels Bjørn Christiansen, Allan Søgaard Larsen fra Falck, Coops Peter Høgsted, Jeff Gravenhorst fra ISS, Peder Tuborgh fra Arla og Thomas Borgen fra Danske Bank. Senest har også chefen for den store pengetank i Hillerød, ATP, Carsten Stendevad og PFA’s nye mand i toppen, Allan Pollack, gjort deres stemme tydeligere og tydeligere. Selv bestyrelsesformænd er også begyndt at vove sig ud i debatmiljøet. Carlsbergs Flemming Besenbacher kan slet ikke lade være, Lars Nørby Johansen plejer at være en klar stemme i debatten, ligesom også Tryg-formanden Jørgen Huno Rasmussen synes at befinde sig godt i et debatmiljø.

Senest har A.P. Møller - Mærsk-formanden Michael Pram Rasmussen ved flere lejligheder, bl.a. her i Berlingske Business, raset mod det regeltyranni, som især EU men også Christiansborg vælter ned over de danske virksomheder. Regulativer, som ikke giver mening, og som alene er en barriere for vækst, skal man tro Mærsk-formanden.

Mange erhvervsledere er tilbageholdende med at blande sig i debatten. Af frygt for komme til at støde leverandører, kunder og forretningspartnere på manchetterne, og som regel med et: »Vi er nu engang sat i verden for at drive en forretning, ikke lave politik eller blande os i den almindelige debat.« Intet er mere forkert i dagens Danmark. Erhvervslivet er selvfølgelig en helt afgørende faktor, når man taler om fremtidens velfærdsmodel, vækstudfordringerne, arbejdsmarkedet, fonde og de dertilhørende demokratidebatter, CSR og selvfølgelig også skat.

En række af disse emner er at finde blandt de 2.500 events på dette års Folkemøde på Bornholm. Og hvad savner man så?

Man kunne forestille sig, at kapitalfonde, og da især efter Dong-dramaet, hvor et par hundrede tusinde danskere i blindt raseri til den amerikanske kapitalfond Goldman Sachs skrev under på en protesterklæring, havde behov for at gøre deres stemme gældende og tage debatten.

Nu skal jeg ikke kunne sige, om der et enkelt sted blandt de 2.500 events sniger sig ordet kapitalfond ind. Men som jeg ser det, er kapitalfondene ikke meget for debatter, som de ikke selv arrangerer, styrer og kontrollerer. Køb/salg af virksomheder, fusioner i ind- og udland har imidlertid voldsom betydning for titusinder af danskere.

Erhvervslivet skal næppe vente at høste de største overskrifter fra Folkemødet. Mindre kan også gøre det. Afgørende er det at være synlig, og afgørende er det at få erhvervslivets stemme med ind i debatten om, hvordan vi vil strikke fremtidens samfund sammen – og hvor pengene skal komme fra til det projekt.

Folketingsvalget er udskrevet, og politik vil naturligt tage langt, langt den overvejende del af interessen. Så meget desto vigtigere er det, at også erhvervslivet får presset den nødvendige stemme ind i debatten.

Men husk det der med slipset.