Smeden mærkede varmen

IT-rigmanden Ib Kunøe, som i mange år er gået fra succes til succes, ærgrer sig over lukningen af IT-selskabet Mondo – men der ligger meget andet og venter derude.

Ib Kunøe Fold sammen
Læs mere
Foto: BJARKE ØRSTED
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Heldigvis kan man ikke gå på vandet – så havde man jo haft en anden rolle her i samfundet!«
IT-storinvestoren Ib Kunøe måtte mandag lukke IT-selskabet Mondo efter flere forsøg på at redde firmaet, der er seksdobbelt Microsoft-guldpartner. En meget uvant situation for manden, der for alvor lagde grunden til sin formue, da han i januar 2004 solgte lavprismobilselskabet Telmore, som han var medstifter af, til TDC for 299 millioner kroner.

Ib Kunøe har om nogen været betragtet som manden, der er flydt ovenpå i den danske IT-verden. Mest markant var han hjernen bag skabelsen af Nordens største IT-forhandler, Atea, der opstod ved en fusion mellem danske Topnordic, svenske Atea og norske Ementor. I dag sidder han for bordenden i bestyrelsen – for han vil ikke være menigt medlem og slet ikke i bestyrelser, hvor han ikke selv har kontrollen.

Ib Kunøe har mærket følgerne af finanskrisen, men modsat de øvrige danske medlemmer af »IT-millionærklubben« har han klaret sig markant bedre takket være sin normalt skarpe næse for at sætte pengene det rigtige sted på det rigtige tidspunkt gennem investeringsselskabet Consolidated Holdings, som har kontor hjemme i privaten i Vedbæk. Formuen er ifølge Berlingske Nyhedsmagasin reduceret fra 1,3 milliarder til ca. 700-800 millioner kroner.
Men han kan bogstaveligt talt smede, mens jernet er varmt. For på det hemmelige fristed i Raadvad smeder han jernskulpturer for at slappe af. Skabelsesprocessen tiltaler ham – på samme måde som der skal skabes forretning og overskud.

»Kunøe kommer«
Kunøe har ry for at være målrettet med et sikkert blik for, hvad der giver penge. »Kunøe kommer« har været hvisket på gangene, når han rykkede ind i en ny investering. Samtidig er han omgærdet af respekt, fordi han lægger et stort engagement i opgaven, uden at han slår vildt om sig med armene. Sjældent er man dog i tvivl om, hvad han ønsker. Stilen er kontant men altid med et glimt i øjet, som da han for et par år siden fortalte om at drive forretning:
»Kræfterne skal bruges på forretningen, og så skal man forsøge at lede virksomheden på værdierne – de rigtige værdier, ikke det bullshit, som folk skriver under på. Når man laver den slags management-floskler, skal de være direkte koblet til forretningen. Det skal være noget, folk kan se har en mening. »Vi skal være gode ved hinanden« og »Vi skal følge gamle damer over gaden« – det har vi kraftedeme ikke tid til!«

Ateas koncerndirektør, Claus Hougesen, har arbejdet sammen med Ib Kunøe i 11 år.
»Ib er en kriger, og indimellem taber en kriger et slag. Men han har vundet langt de fleste. Og så er han en dejlig gut at arbejde tæt sammen med – motiverende, med et positivt livssyn og altid i godt humør. Hans baggrund i Mercury Urval giver ham et enormt menneskehjerte. Og selv om man kan læse, at han er en hård nyser, så har han altid givet meget rum og været der, når jeg har haft brug for ham,« siger han.

Ib Kunøe har aldrig lagt skjul på, hvad der driver ham:
»Jeg hader at tabe – det kan jeg godt sige. Det med »Tab og vind med samme sind« går slet ikke ind hos mig. Jeg vil gerne vinde med samme sind!«
Med Mondo gik det imidlertid galt.

»Heldigvis er det en lille investering. Men det er aldrig sjovt at få en ridse i lakken. Selvfølgelig er det mig, det går ud over, men det er dog kun penge. For medarbejderne er det noget andet, og det har jeg det rigtigt dårligt med,« siger han.

Han er lidt irriteret over den store opmærksomhed, som konkursen har fået:
»Mondo er jo ingen stor virksomhed. Det er egentlig en helt almindelig, forretningsmæssig beslutning, som man kan læse masser af i avisen hver dag, men det er ulempen ved at være kendt og have mange kasketter. Men sådan er livet. Hvis jeg udelukkende investerede i sikre selskaber, ville jeg ikke være, hvor jeg er i dag.«