Slip nu bachelorer løs i den virkelige verden

Det er rigtigt godt, at unge kan stoppe på uddannelsen og prøve kræfter med erhvervslivet med en bachelor i bagagen. Om de så vender tilbage og færdiggør studiet, er måske ikke så afgørende.

Prøv at ansætte en bachelor. Det kan give en anderledes måde at tænke på og resultere i nye metoder og arbejdsgange til glæde for mange kolleger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Leung Cho Pan

Mange af os er vanemennesker, både privat og på arbejdet. Vanetænkningen på jobbet giver, hvis man finder det positive mindset frem, langt hen ad vejen tryghed, driftssikkerhed og ofte gode, solide løsninger – men hang til vaner og sikkerhed medfører også i mange tilfælde, at vi misser nye, innovative muligheder.

Problematikken er blandt andet tydelig, når der bliver ansat nye medarbejdere i de danske virksomheder. Formuleringen af stillingsopslag giver mig således ofte – ingen nævnt, ingen glemt – den tanke, at den ansættende virksomhed er på jagt efter en tro kopi af forgængeren i jobbet.

Når man som jeg er med til at udforme mange opslag og sidder med til mindst lige så mange ansættelsessamtaler, er det vigtigt at minde sig selv om, at det sikre kort i skikkelse af kandidaten med den »helt rigtige« alder, uddannelse og erhvervserfaring ikke nødvendigvis altid er den bedste at ansætte.

Disse overvejelser spillede blandt mange andre ind, da Lederne for et par måneder siden var én af de godt 100 danske virksomheder, som tilsluttede sig uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers' (V) såkaldte bachelorløfte.

Med tilslutningen til hensigtserklæringen om at se positivt på at ansætte bachelorer i ledige stillinger ønsker vi at sende et klart signal til de studerende på landets universiteter om, at vi gerne ansætter dem allerede efter deres bacheloruddannelse, hvis matchet er det rigtige.

Dermed kan de unge i et par år prøve kræfter med arbejdsmarkedet, inden de (muligvis) vender tilbage til skolebænken og færdiggør studiet. Hvorfor jeg har sat »muligvis« i en parentes, vender jeg tilbage til.

Ideen er at give de studerende nogle muligheder for at få dyrebare joberfaringer med sig fra en stor, moderne arbejdsplads – men det handler så absolut også om, at vi som virksomhed kan knytte unge, dygtige og initiativrige mennesker til staben af medarbejdere og forhåbentlig få stor glæde af de unges viden, ideer og sætte spørgsmålstegn ved noget af alt det, vi »plejer« at gøre.

Jeg mener, at bachelorløftet tvinger virksomhederne til at tænke sig ekstra godt om i rekrutterings- og ansættelsessammenhæng. Og belært af erfaringen med den håndfuld bachelorer, vi hidtil har haft ansat hos Lederne, må jeg sige, at gevinsterne klart overskygger ulemperne.

Dermed ikke være sagt, at opgaven er nem. Man skal som leder og som virksomhed være indstillet på, at ansættelsen af en bachelor frem for af én, der enten har en færdiggjort uddannelse eller ligefrem både har en færdig uddannelse og erhvervserfaring i bagagen, stiller krav ledelsesmæssigt. Der er behov for oplæring, en vis grad af »mandsopdækning« og situationsbestemt ledelse.

»Der er behov for fleksible universitetsuddannelser med indbygget mulighed for den enkelte studerende for at prøve kræfter med arbejdslivet.«


Man skal som leder afsætte tid og kræfter til at være mentor og sparringspartner for et ungt menneske med masser af ideer, men som oftest ingen erfaring har med at realisere ideerne i den virkelige verden. Heldigvis er ideerne tit rigtig gode. Og jeg har flere eksempler på, at bachelorernes forslag og anderledes måde at tænke på har resulteret i nye metoder og arbejdsgange til glæde for mange kolleger.

Rent uddannelsesmæssigt giver bachelorløftet også særdeles god mening. Helt grundlæggende mener jeg, at der er behov for fleksible universitetsuddannelser med indbygget mulighed for den enkelte studerende for at prøve kræfter med arbejdslivet.

Samtidig kan erhvervserfaringen for mange være et kærkomment afbræk på fem lange, sammenhængende år i auditoriet og hjemme ved skrivebordet. Et afbræk, der kan give lyst og motivation til at færdiggøre studiet.

Kritikere af ordningen har sat spørgsmålstegn ved, om bachelorerne nogensinde får færdiggjort deres studier, når først de har oplevet at være en del af en arbejdsplads og samtidig har fået en noget sjovere sum ind på kontoen hver måned end SUen.

Det er givetvis rigtigt i nogle tilfælde. Men er dét nu også så forfærdeligt? Ofte er virkeligheden jo, at de sidste to år på skolebænken ikke er alfa og omega for at kunne bestride et job.

Det er essentielt, at lederne på de danske virksomheder altid har tilstrækkeligt med kvalificerede kandidater, når de skal besætte en stilling, og bachelorer kan være kvalificerede til rigtigt mange job, som ikke nødvendigvis kræver en kandidatuddannelse.

Men det handler i høj grad også om, at virksomhederne tager ansvar for at højne uddannelses- og kompetenceniveauet hos de unge bachelorer, som efter et par år kan drage videre med ny viden og vigtige erfaringer i bagagen. Viden og erfaringer, som i sidste ende kan komme ikke kun den enkelte unge, men hele Danmark til gode.

Vibeke Skytte er direktør i Lederne