Slagsmålet om forskningen, væksten og pengene

Universiteterne er i chok, men piver de bare? Hør væksteksperternes, organisationernes og ministerens vurdering.

Charlotte Sahl-Madsen, videnskabsminister (K). Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De senere års dagsorden på universitetsområdet har entydigt handlet om at styrke dansk forskning og uddannelse, men nu er politikerne pludselig slået til med et indgreb, som fjerner 2 mia. kr. fra universiteternes budgetter. Oveni kommer besparelser i andre dele af undervisningssektoren på 1,8 mia. kr. I universitetsverdenen har man reageret med chok og vrede, og flere rektorer har udtalt sig kraftigt mod forliget. Rektor for Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen, har varslet nedlæggelse af op mod 700 stillinger, og både forskere, ph.d.-studerende og administrative medarbejdere vil blive ramt. Hele uddannelser kan komme i fare, siger han, og andre rektorer støtter hans protest. Er det bare piv fra nogle store institutioner, som får deres budgetter trimmet i kanten?

Det siger vækstekeesperten:
De store erhvervsorganisationer Dansk Industri og Dansk Erhverv ser mørkt på besparelserne, og med god grund forstår man på Carl-Johan Dalgaard, professor i økonomi ved Københavns Universitet og ekspert i vækst og udvikling. "Der er en sammenhæng mellem økonomisk vækst og den andel af BNP, der anvendes på forskning. Det er der meget lidt tvivl om. Der findes en række studier, der viser sammenhængen," siger han. "Det er selvfølgelig statistiske studier, der ikke nødvendigvis fanger størrelsen på årsagssammenhængen præcist. Men et rimeligt estimat er, at hvis man øger forsknings- og udviklingsinvesteringerne med én procent, øges indkomsten med ca. 0,2 procent." De aktuelle besparelser på 2 mia. kr. svarer til små fire procent af de samlede offentlige og private forskningsudgifter i Danmark. Det betyder, at besparelserne gør det danske bruttonationalprodukt 0,7-0,8 procent mindre, end det ellers ville have været. "I et rigt land som Danmark er økonomisk vækst særligt afhængig af forskning og udvikling, fordi næsten al vores vækst sker på grundlag af teknologiske fremskridt og ikke for eksempel automatisering af produktionsprocessen. For os gælder det om at overføre viden udefra, og det giver forskning og udvikling en central betydning for væksten," siger Carl-Johan Dalgaard. Det siger organisationerne:
"Det er beklageligt, at regeringen har fundet det nødvendigt at skære så dybt på forskningsområdet," siger Jannik Schack Linnemann, forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv. "Forskning er ikke en udgift, men en investering, som giver et positivt samfundsøkonomisk afkast. Derfor er det kortsigtet at skære ned på universitetsforskning, der skal bidrage til at generere ny vækst. Der mangler i det hele taget et vækstelement i regeringens kriseplan, og det element kunne netop have været, at man lod være med at spare på forskningen. Løkkes drømme om uddannelse og forskning i verdensklasse bliver svære at nå, når man går den vej." DI’s forskningschef, Charlotte Rønhof, udtrykker sig forsigtigere, men i samme retning: "Der er ikke tvivl om, at Danmark skal spare, og det har nok også været nødvendigt at kigge på universiteterne." "Men når det er sagt, så er det virkelig vigtigt at holde fokus på investeringer på universitetsområdet, for det er en betydningsfuld vækstmotor. Så lige så snart der bliver penge igen, bør man prioritere det højt at give penge til aktiviteter, der kan understøtte væksten, herunder universiteterne," siger hun. Det siger ministeren
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) har givet igen på kritikken med kommentarer, der kan sammenfattes til, at intet i spareplanen burde være kommet bag på universiteterne: "Den eneste nye besparelse på universitetsområdet er en halv procent på administrationen," forklarede hun. Det efterlader naturligvis det spørgsmål, hvordan man så kan regne besparelserne med i "genopretningsplanen", når nu de allerede var foretaget én gang. På den anden side er der jo ikke noget nyt i, at en besparelse tælles med to gange, når en sparerunde truer ovenfra. Det er vist en øvelse, som også kendes fra det private erhvervsliv. Virkningerne på væksten bliver naturligvis ikke mindre, hvis ministeren har ret.

Læs om de konkrete besparelser på universitetsområdet i Berlingske Nyhedsmagasin 4. juni.