Skype-stifterens tre råd til iværksættere

20 europæiske investorer takkede nej til Niklas Zennström og Janus Friis, da de præsenterede dem for Skype i 2002. Nu pøser Niklas Zennström selv risikovillig kapital i idéer. Her er hans tre råd til iværksættere.

Den svenske del af Skybe - duoen Niklas Zennström står idag bag venturekapital firmaet Atomico Ventures. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Man husker ham fra nogle af de ganske få PR-fotos af de to altid lidt presse­sky Skype-stiftere.

På billederne flankerer de hinanden. Niklas Zennström er typisk manden med de markante briller, en tung sideskilning iklædt et klassisk jakkesæt. Janus Friis er den unge rebel, iklædt mørk t-shirt, hvidt bælte og jeans.

Billederne fik hurtigt pressen og iagttagere til at putte dem i stereotypiske bokse. Danske Janus Friis var nørden med forstand på teknologien. Svenske Niklas Zennström var forretningsmanden.

Puttet i forkerte bokse

Niklas Zennström maner karakteristikkerne i jorden.

“Da vi startede Kazaa (omstridt fildelingstjeneste, red.), troede folk, at Niklas er forretningsmanden, og Janus er teknologi-fyren. Men sådan var det ikke. Vi har altid arbejdet sammen og komplementeret hinanden," siger han.

"Jeg havde ingeniørbaggrunden med grader inden for computer science og havde 10 års forretningserfaring. Janus forlod skolen efter 10. klasse eller deromkring,” siger Niklas Zennström.

Ikke fordi det betyder så meget i dag; folk må opfatte de to stiftere af internet-telefonitjenesten Skype, som de ønsker. 

Hemmeligheden bag Skype-samarbejdet

Men vil man uddrage nogle essenser og lære af historien om Zennström og Friis, er det vigtigt at slå hul på myten. Rollefordelingen er vigtig i iværksættervirksomheder, mener Niklas Zennström.

I Skypes tilfælde handlede det om en kombination af den belæste – og på visse punkter forudindtagede – og den uuddannede.

“Uddannelse er godt, men det kan blive en hæmsko. Du tænker for meget inde i en boks. Janus var god, for han udfordrede altid ud over status quo. Jeg kunne pga. min erfaring sige, at det ikke var muligt. Han skubbede til min tænkning. Vi havde en god dynamik,” siger han.

Han budskab til kommende iværksættere er dog ikke, at de skal droppe skolen. Til gengæld har han tre andre råd:

1. Salgserfaring

Som studerende skal man forsøge at arbejde salgsrelateret ved siden af studiet.

“Det kan være noget ret simpelt. Du skal bare have noget, du kan sælge. Det handler om at forstå salg, for uanset, hvad du gør, så sælger du altid et eller andet, og ikke kun til kunderne. I en stor virksomhed sælger du ideer til dine bosser. Og til dine ansatte skal du sælge, at det, vi gør, er vigtigt,” siger han.

2. Samarbejde

Man bør lede efter samarbejde med andre og gerne med andre, der tænker anderledes end en selv.

“Hvis du studerer på en handelshøjskole, kan du med fordel samarbejde med studerende fra DTU eller andre ingeniørhøjskoler. Eller tage kontakt til folk, der arbejder med adfærdsforskning,” hvilket fører til hans tredje råd:

3. Psykologi

“Vælg nogle af de fag, som du senere fortryder, at du ikke har taget – for eksempel psykologi. Faget burde være obligatorisk. Uanset om du forhandler en kontrakt eller sælger varer, forsøger du altid at komme ind i folks hoveder for at forstå, hvad de tænker,” siger han.

Læs hele interviewet i Berlingske Nyhedsmagasin 30. marts.