Skattereform i konjunkturklemme

Når Skattekommissionen offentliggør sit reformforslag mandag, vil kritikken hagle ned. Forudsigeligt nok, fordi kommissionen vil fjerne skattesubsidier. Og lidt mindre forudsigeligt, fordi en reform udtænkt i højkonjunktur nu skal gennemføres i lavkonjunktur. Men kommissionen har lobbyet dygtigt i det politiske landskab. Så ledende politikere og erhvervslivets skattedebattører bakker stadig op om lavere marginalskatter – selv om det koster.

Foto: Michael Bothager. Carsten Koch, formand for regeringens skattekommision.
Læs mere
Fold sammen
Slap kommission
Ifølge Asger Aamund er der behov for at gå skarpt til værks. Skattekommissionen vil tilsyneladende lægge op til, at marginalskatten sænkes til 40 procent i bunden og 54 procent i toppen, men det er ifølge erhvervsmanden slet ikke ambitiøst nok.

“Man bliver nødt til at se på, hvad de andre lande gør. Det skatteniveau, vi skal sammenligne os med i Europa, er en sats på 20-25 procent for de laveste indkomster og 40-45 procent for de allerhøjeste. Hvis vi ikke kan konkurrere med det i en ny skattereform, så får vi ikke kapital, teknologi og de kloge hoveder til at komme til Danmark,” siger Aamund.

“Lykkes det ikke, er hele skattereformen tabt på gulvet. Det er fuldstændigt underordnet, at man sætter den danske skat ned i forhold til, hvad den var før, hvis international kapital ikke vender strømmen og kommer til Danmark,” siger han.

Herudover er de to erhvervsledere enige, i, at skattereformen bør være underfinansieret.

“Herhjemme har vi talt meget om en skatteomlægning, men der er vel større og større fokus på de dynamiske effekter i lavere marginalskat,” siger Jørgen Lindegaard og fortsætter:

“Samtidig er det vigtigt, at den købekraft, der kommer ud i samfundet i kraft af skattereformen, er med til at stimulere efterspørgslen. Det er jo det, man gør i lande som USA og Sverige,” siger Lindegaard.

Og Asger Aamund skærer igennem:

“Alt det med finansiering krone til krone er noget forfærdeligt vrøvl. Du kan jo ikke investere i din fremtid ved bare at se på, hvad der er i kassen. Man har en tommelfingerregel både for samfundet og for virksomheder, at det, der går til forbrug, det skal man kunne finansiere selv, og det, der går til investeringer, det må man godt låne til. Det er jo sådan, enhver virksomhed gør,” siger Asger Aamund.

“Når man investerer i sin egen fremtid, så er det absolut retfærdiggjort, at man underfinansierer, og det må gerne være med et stort tocifret milliardbeløb over en årrække,” vurderer han.