Skattereform i konjunkturklemme

Når Skattekommissionen offentliggør sit reformforslag mandag, vil kritikken hagle ned. Forudsigeligt nok, fordi kommissionen vil fjerne skattesubsidier. Og lidt mindre forudsigeligt, fordi en reform udtænkt i højkonjunktur nu skal gennemføres i lavkonjunktur. Men kommissionen har lobbyet dygtigt i det politiske landskab. Så ledende politikere og erhvervslivets skattedebattører bakker stadig op om lavere marginalskatter – selv om det koster.

Carsten Koch, formand for regeringens skattekommision. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Bothager
Ned med marginalskatten
Kernen i Kochs reformforslag er lavere marginalskatter. Og de skal især sænkes for de højeste indkomster, fordi lettelser dér har meget større effekt på arbejdsudbuddet i forhold til det mistede provenu end lettelser i bunden af skatteskalaen.

Men selv om tiderne umiddelbart kunne kalde på, at det økonomiske råderum blev brugt til meget andet end lavere marginalskatter til især højtlønnede, er to af erhvervslivets debattører i skattedebatten ikke i tvivl: Fokus skal fastholdes på at få de højeste marginalskatter på lønindkomst ned nu.

“Vi har rigtignok lavkonjunktur nu og må forvente at have lavkonjunktur ind i 2010. Men alle ved, at der stadig er mangel på arbejdskraft i vente i de kommende år forstået på den måde, at der er langt flere, der går fra arbejdsmarkedet, end der kommer til,” siger Jørgen Lindegaard, koncernchef i ISS, og fortsætter:

“Selv om aviserne er fulde af beretninger hver dag om, at der bliver afskediget 100 der, 50 der og andre 130 der, så summer det op til færre end de, der går fra på efterløn og pension. Så på grund af naturlig afgang vil vi også fremover mangle hænder. Alene af den grund vil der være fokus på en skattereform, der reducerer skatten på arbejde.”

Jørgen Lindegaard får fuld opbakning fra Asger Aamund, bestyrelsesformand i Bavarian Nordic:

“En af grundene til, at det danske velfærdssamfund er blevet ramponeret, og at det bliver endnu værre de næste 10-15 år, er, at vi som nation ikke tjener penge nok,” siger Aamund.

“Hvis ikke vi i konkurrence med andre lande får kapital, teknologi og dygtig arbejdskraft til at strømme ind i landet, så vil vores indtjening i nationen blive væsentligt mindre i de kommende år, og så kan vi ikke finansiere velfærdssamfundet. Derfor bliver vi nødt til at sætte de reformer i gang, som netop skaber den indtjening.”