Skattereform i konjunkturklemme

Når Skattekommissionen offentliggør sit reformforslag mandag, vil kritikken hagle ned. Forudsigeligt nok, fordi kommissionen vil fjerne skattesubsidier. Og lidt mindre forudsigeligt, fordi en reform udtænkt i højkonjunktur nu skal gennemføres i lavkonjunktur. Men kommissionen har lobbyet dygtigt i det politiske landskab. Så ledende politikere og erhvervslivets skattedebattører bakker stadig op om lavere marginalskatter – selv om det koster.

Foto: Michael Bothager. Carsten Koch, formand for regeringens skattekommision.
Læs mere
Fold sammen
Erhvervslivet må til lommerne
De høje ambitioner giver naturligvis kun mening, hvis man samtidig er villig til at yde ofre. Og det er de to virksomhedsledere, selv om tiderne er trange.

Så selv om boligpriserne med aktuelle tal for fjerde kvartal sidste år fortsat er på vej ned, mener Lindegaard og Aamund ikke, at rentefradraget skal fredes:

“Boligpriserne afhænger af meget andet end værdien af rentefradraget, f.eks. de disponible indkomster, der stiger ved et fald i marginalskatten. Så en nedsættelse af rentefradraget skal man ikke bare sige nej til på forhånd,” siger Lindegaard.

Og Aamund supplerer:

“Det gør ikke så meget at sænke rentefradraget. Det bedste er at gøre skattesystemet simpelt og enkelt. At få ryddet op i fradragsjunglen og sat skattesatserne ned. Og så må vi sige, at betaler man 20-25 procent i skat, så forventer samfundet, at man selv kan betale sin arbejdsløshedsforsikring, sine lån og sin alderdom,” siger Aamund.

Heller ikke beskatningen af erhvervslivet skal fredes, selv om mange virksomheder er i regulær eksportklemme.

“Diskussionen om tilskud til industrien er helt relevant. I erhvervene skal vi også bære vores del af byrden for at få en skattereform som et led i en omstilling af samfundet. Hvis den højere erhvervsbeskatning sammen med en skattereform er med til at omstille vores samfund, så det er holdbart i de næste 25 år, så er det ikke et problem,” siger Lindegaard og får støtte fra Aamund:

“Virksomhedsbeskatningen er ret uvigtig. Det, der betyder noget, er, om personbeskatningen kommer ned. Om virksomhederne skal betale 25, 30 eller 40 procent i skat betyder ikke ret meget. Flere lande med høj virksomhedsbeskatning og lav personbeskatning har haft fin vækst. Så det kan vi sagtens klare. Virksomhederne vil gerne ofre at betale mere i skat mod at få Danmark op i et helt andet gear.”