Skat jagter selskabstømmers rådgivere

Skat indleder nu en storstilet jagt på de folk, der har hjulpet en af Danmarks største selskabstømmere, Poul Fischer, med at starte nyt selskab i udlandet fra fængslet, selv om hans dom egentlig forbyder det.

Foto: Scanpix. SKAT vil nu forsøge at finde de folk, der har hjulpet selskabstømmeren Poul Fischer med at gøre comeback i erhvervslivet.
Læs mere
Fold sammen
Under selskabstømmersagerne - det største retsopgør i Danmark siden Anden Verdenskrig - lykkedes det aldrig at fange de pæne rådgivere, der hjalp de kreative svindlere.

Det plager endnu myndighederne, som længes efter at få statueret et eksempel - og er parate til at bruge uforholdsmæssigt mange ressourcer på at få én i nettet.

Skat ser nu muligheden for at nå det mål ved at gå efter den eller de personer, der har hjulpet Poul Bøjer (tidligere Fischer) med igen at blive direktør trods forbud mod at stifte og drive virksomhed.

Og da Bøjer samtidig er den største selskabstømmer af dem alle, vil det nærmest være et udtryk for højere retfærdighed, hvis det lykkes for skattemyndighederne i netop denne sag.

"Jeg mener, at en model med et kommanditselskab i Danmark og et engelsk selskab, der hæfter for det danske, er en klar omgåelse af forbuddet mod at drive virksomhed her i landet. Jeg vil ikke nægte, at jeg synes, det er møgirriterende. Samtidig er det en meget alvorlig forseelse at rådgive om at omgå den slags regler," siger Peter Nørregaard, chefkonsulent i Skat.

LÆS MERE I BERLINGSKE BUSINESS I MORGEN