Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Der bliver tænkt kreativt, når virksomheder forsøger at slippe udenom at betale dansk løn og skat til deres ansatte fra Østeuropa, skriver Fagbladet 3F.
Den seneste fidus er, at danske virksomheder ulovligt hyrer østarbejdere som selvstændige enmandsfirmaer i stedet for at ansætte dem som lønmodtagere. Det afslører den særlige indsats mod social dumping, Skat har iværksat siden nytår.
- På den måde undgår de at betale skat i Danmark. Det er det største problem, vi ser, især i byggebranchen, siger skattedirektør Per Jacobsen.
Alene sagerne om de falske selvstændige udgør 24 af de 160 sager om skattesnyd med udenlandsk arbejdskraft, Skat har afsløret i år.Fidusen bruger de danske entreprenører til at undgå at betale skat på vegne af de ansatte. Samt undgå danske lønninger.
- Det er et kæmpe problem. Det er orkestreret af danske bagmænd, der vil undgå at deres udenlandske underentreprenører får danske overenskomst, siger Palle Bisgaard, forhandlingssekretær i 3F.
Arbejdsgiverne i Dansk Byggeri er heller ikke glade.
- Det er et problem, og det vinder frem. Vi anerkender udfordringen, selvom vi måske ser forskelligt på omfanget end 3F, siger direktør Peter Stenholm.
BNB