Sisse Fjelsted Rasmussen: Børsnotering i bæltet

Sisse Fjelsted Rasmussen, 49 år, CFO, Scandinavian Tobacco Group

Læs mere
Fold sammen

Den revisoruddannede Sisse Fjelsted Rasmussen nåede sin karrieres foreløbige højdepunkt, da hun som finansdirektør var med til at få Scandinavian Tobacco Group børsnoteret i 2016.

»Det er utrolig intenst, der er så meget at forholde sig til og mange, der forsøger at påvirke dig med hver sin agenda. Nogle var måske imponerede over, hvor højt mit energiniveau var, og at jeg bevarede det gode humør, men når jeg kom hjem, kunne jeg ikke tage stilling til et spørgsmål som: Skal du have mælk i kaffen? Det er virkelig frustrerende, men en fantastisk oplevelse, som jeg nok kun får den ene gang,« har hun fortalt til DJØF-bladet om børsnoteringen.