Simone Kirstine Styr

Simone Styr salg Talent 2016 Fold sammen
Læs mere

Målstærk Google-kvinde

Simone Kirstine Styr er en målrettet ung kvinde med solide meritter i bagagen. I december i 2015 blev hun tilbudt en stilling på Googles hovedkontor i USA som produktspecialist inden for analyseløsninger.

Hos Google fremhæver industry manager Mathias Agger Linnemann 26-årige Simone Styrs »store faglige snilde både akademisk og professionelt« og de initiativer, hun tog til nye web-analyseprodukter, mens hun arbejdede for Google i Dublin. Præstationer, som alle udløste hæder internt.

Det målrettede er nærmest en del af hendes væsen. Det er vel de færrest otteårige, der beslutter sig for at ville være palæontolog og systematisk støvsuger ethvert hjørne af det lokale biblioteks litteratur på feltet. Dinosaurtiden gik dog over, og studieårene blev afviklet på CBS. Og fordi hun klarede sig så godt, studerede hun samtidig i Italien. I øvrigt med det højest mulige eksamensresultat.

Hun er vild med at opsøge forskelligheden og andre kulturer og har allerede stiftet bekendtskab med Italien, Irland, Kina og senest USA. I al den målrettethed er det magtpåliggende for Simone Kirstine Styr at påpege, at hun også har andre interesser end studier og arbejde. Eksempelvis den nys indkøbte mountainbike, der skal luftes i det kuperede terræn tæt på San Francisco.

Simone Kirstine Styr

26 år, product solutions specialist, Google, USA

2013: Business associate intern, siden key account manager, Google, Irland

2015: M.Sc. economics & management of innovation and technology, Università Commerciale Luigi Boccini, Italien og M.sc. management of innovation and business development, CBS

2016-: Product solutions specialist, Google.