Simon Klint Bergh

Startups

Simon Klint Bergh Talent 2017 startup
Læs mere
Fold sammen

Danmarks Mr. 3D-print

I en alder af 22 år etablerede han verdens største 3D-butik i København, og tre år senere er Simon Klint Bergh for længst etableret som Danmarks Mr. 3D-print.

»Vi har nu to danske butikker, 3D-Printhuset. Og vores moderselskab, The 3D Group, inkluderer undervisning, startups og udviklingsprojekter med nye anvendelser af 3D-teknologi, blandt andet inden for byggeriet,« forklarer Simon Klint Bergh.

Samtidig med iværksætteriet knokler han også med sin kandidatgrad. Hans mission er ikke indtjening, men udvikling og vækst.

»Vi reinvesterer alt i virksomheden, fordi vi vil videre. Noget af det fedeste ved mit job og mit liv er at kigge på udviklingen inden for 3D-teknologi og vide, jeg har hjulpet virksomheder og mennesker med viden og teknologi.«

Den faglige ildhu kan hans co-­founder og mangeårige forretningspartner, Asger Dath, bevidne:

»Simon er en go-getter. Han får ting gjort. Han har en ekstremt stor interesse for alt, hvad han giver sig i kast med, og er samtidig altid ydmyg over for opgaven. Han tager mere end sin del af slæbet. Han kan det hele, og bogstaveligt talt alle kan lide Simon.«

Simon Klint Bergh 25 år, co-founder, 3D Printhuset

2014: B.Sc. mechanical engineering, DTU

2013: Co-founder, GreenCreative

2014-: Co-founder, 3D Printhuset