Silke Bock

Idealist med fokus på bundlinje

Idealist med fokus på bundlinje Fold sammen
Læs mere

Mediebranchen har traditionelt ikke budt på særligt mange iværksættere, men Silke Bock vil gøre en forskel. »Mit hjerte banker for dybdegående journalistik, og jeg tror på det marked. Vi er idealister med fokus på bundlinje.«

Sammen med tre andre ihærdige journalister har hun startet Zetland, der blandt andet producerer »singles« i e-form.

»Singles er journalistiske fortællinger, der er længere end en almindelig artikel, men kortere end en bog,« fortæller Silke Bock.

Siden Zetland startede med dette format, er flere andre mediehuse, herunder Berlingske, gået i gang med med at udgive singles. De fire iværksættere byder også på Zetland Live, et scenejournalistisk magasin, hvor artikler bliver præsenteret som fortællinger på en scene. Silke Bock vil fortsætte iværksættervejen, selv om andre lokker.

»Jeg har opfordret hende til at droppe foretagendet og blive noget stort hos os, men ud over at være ekstremt dygtig rent fagligt, er hun også et meget engageret menneske,« lyder det fra TV 2s nyhedschef Mikkel Hertz.